Au pair-ordningen er ikke social dumping
Den nuværende toårige au pair-ordning ser ikke ud til at medføre løndumping, når vi sammenligner indkomsten mellem en au pair og en ufaglært ansat i hotel- og restaurationsbranchen
Analysen blev nævnt på Berlingske.dk fredag den 20. december 2019.
Er au pair-ordningen social dumping?
Debatten raser igen - er au pair-ordningen social dumping? Udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye mener, at det kulturelle udvekslingsprogram har udviklet sig til at være en nem måde for danskerne at få hjælp til de huslige pligter og børnepasning. Vi ser dog ingen tegn på social dumping, når vi sammenligner indkomsten for en au pair med en ufaglært i hotel og -restaurationsbranchen.
I Danmark i 2018 var der 1853 personer under au pair-ordningen ifølge evalueringsrapporten fra 2019. Det var hovedsageligt filippinske kvinder bosat i Gentofte og Rudersdal Kommune.
For at undersøge løndumping har vi opgjort de samlede indtægter for en au pair og en ufaglært, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen, jf. Tabel 1. Vores beregninger tager udgangspunkt i lovmæssige minimumsbeløb ift. kost, logi, lommepenge mv. for en au pair. Det sammenligner vi med Arbejdsgiverforeningen KAs opgivne mindstetimelønning for en ufaglært ansat i hotel- og restaurationsbranchen.
Opgørelsen viser, at au pairen umiddelbart har en meget mindre skattepligtig indkomst end den ufaglærte. Dette billede ændres markant, når man tager højde for, at en au pairs værtsfamilie betaler for øvrige faste udgifter til kost, transport, mobilabonnement m.m. Medregner man værdien af disse udgifter så falder forskellen i indkomst mellem au pairen og den ufaglærte til blot 650 kr.
Vores opgørelse er forsigtigt konservativ, da vi ikke medtager udgifter til fx vasketøj, møbler, ferier og tøj. Samtidig har vi, når det var muligt, anvendt minimumsbeløb. Huslejen er derfor også bestemt ud fra en mulig etværelseslejlighed, men det er langt fra sandsynligt, at den rent faktisk er til rådighed. Således er indkomsten for en au pair i vores opgørelse et underkantsskøn.[1]
Der er som sagt mange mulige ekstra ting, som værtsfamilien kan give til au pairen, som vi ikke har medregnet, og som kan betyde at au pairen faktisk kan få en indtægt, der er højere end den ufaglærtes.
Den nuværende au pairordning kan således ikke siges at give anledning til løndumping.
[1] Specielt udgifterne til mad på 80 kr. om dagen, er sat lavt. Hvis madbeløbet mere realistisk anslås til 100 kr., er der ingen indkomstforskel mellem au pairen og den ufaglærte i eksemplet.
[1] Specielt udgifterne til mad på 80 kr. om dagen, er sat lavt. Hvis madbeløbet mere realistisk anslås til 100 kr., er der ingen indkomstforskel mellem au pairen og den ufaglærte i eksemplet.