Det er ikke kun de fattigste børn, der har høj risiko for at ende i fattigdom som voksne

De 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom i Danmark, har lige så dårlige fremtidsudsigter, som de børn, der ifølge Danmarks Statistik, vokser op i fattigdom. Det viser nye tal fra Krakas holistiske fattigdomsmål. Det skyldes, at mange børn på grænsen til fattigdom, udover at vokse op på lave indkomster, også vokser op i et socialt udsat miljø. Det kalder på et bredt politisk fokus, mener Red Barnet og Kraka.

Thomas Wilken

taw@kraka.dk

Ida Nordin Christensen

inc@kraka.dk

I 2021 har de 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, samme risiko for at leve i fattigdom som voksen, som de 53.800 børn, der ifølge Danmarks Statistik vokser op i fattigdom samme år.

Risikoen er i gennemsnit ca. 15 pct. for begge grupper af børn. For alle øvrige børn er risikoen i gennemsnit 5,9 pct.

Af de 56.300 børn, der vokser op på grænsen til fattigdom, vokser en betydelig del op i socialt belastede miljøer. Miljøer, hvor relativt mange forældre har en fængselsstraf, en svær psykisk sygdom, et stofmisbrug eller lignende. Disse børn har altså lige så høj risiko for at havne i fattigdom som voksne, som de børn, der vokser op i fattigdom i dag. Det er vigtigt at have politisk fokus på de børn, der vokser op i fattigdom. Mange af disse børn lider større afsavn rent økonomisk end de børn, der vokser op på grænsen til fattigdom. Analysen viser dog, at hvis vi skal mindske børns risiko for at ende i fattigdom som voksne, så bør vi som samfund udvide diskussionen.

I dag opgøres børnefattigdom alene ud fra økonomiske forhold i børns familier. Vil man supplere denne opgørelsesmetode med en vurdering af, om børnene kommer til at have en fremtid i fattigdom, kan der altså være god grund til også at rette fokus mod de 56.300 børn, der lever på grænsen til fattigdom.

Kraka har derfor med støtte fra Dreyers Fond udarbejdet et udvidet mål for børnefattigdom, der tager højde for både familiernes økonomiske situation her og nu, men også for børns risiko for at leve i fattigdom i fremtiden og en række sociale indikatorer, der er knyttet til børns opvækst. Derfor kalder vi det nye mål for et holistisk børnefattigdomsmål.

En økonomisk indikator kan fx være indkomsten i barnets husstand, mens en social indikator kan være, om et barn vokser op med mindst én forælder, der er registreret med en psykiatrisk diagnose. På denne måde inkorporerer vores holistiske børnefattigdomsmål en række sociale indikatorer, som der normalt bliver set bort fra, når børnefattigdom opgøres.

Med "børn der lever i fattigdom” henviser vi til de børn, der ifølge Danmarks Statistiks definition lever i relativ økonomisk fattigdom. Det vigtigste kriterie for at leve i relativ økonomisk fattigdom for børn er at vokse op i en husstand, hvis disponibel indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten i samfundet. Børn på grænsen af fattigdom vokser op i en husstand med en disponibel indkomst på ml. 50-60 pct. af medianindkomsten i samfundet. I denne analyse omtaler vi den relative økonomiske fattigdom, defineret af Danmarks Statistik, som fattigdom.