Analyse
Mandag 25. mar 2019

Investeringsplan 2030 – en god investering?

D. 13. marts 2019 fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti ”Aftale for et sammenhængende Danmark – Investeringsplan 2030”. Planen rummer investeringer i konkrete infrastrukturprojekter for samlet set 50,2 mia. kr. Størstedelen af disse projekter er samfundsøkonomisk rentable, men der er stadig plads til forbedringer i investeringsplanen. Samlet set indeholder planen investeringer for 112,7 mia. kr., der skal udmøntes over en årrække.

En investeringsplan for infrastruktur i Danmark

Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde d. 13. marts ”Aftale for et sammenhængende Danmark – Investeringsplan 2030”. Planen danner grundlag for investeringer og vedligeholdelse af infrastrukturen i Danmark frem mod 2030, og indeholder samlet set investeringer for 112,7 mia. kr., hvoraf 44,3 mia. er afsat til igangværende projekter og vedligeholdelse frem til 2030. Derudover er der i planen afsat yderligere 6,1 mia. til vedligeholdelse af infrastrukturen. De resterende 63,3 mia. er afsat til nye projekter og puljer til målrettede indsatser, hvoraf 50,2 mia. er afsat til nye infrastrukturprojekter.

 

Størstedelen af den investeringssum, som er afsat til konkrete projekter, går til projekter med et positivt samfundsøkonomisk afkast. Der er dog også en række projekter i planen, som er enten ikke-rentable, eller hvor oplysninger om rentabilitet ikke fremgår. 

 

Kraka opgjorde i september 2018, bl.a. på baggrund af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lister over undersøgte infrastrukturprojekter, en liste over investeringsmuligheder i infrastrukturen. Her var listen over undersøgte projekter rangeret efter rentabilitet, og fremlagde dermed en grov skitse for, hvordan investeringer i infrastruktur bør prioriteres. Investeringsplan 2030 indeholder en lang række af de rentable projekter fra denne liste, og har derfor prioriteret investeringer fornuftigt, langt hen ad vejen.

 

Det er hensigtsmæssigt at lave en større sammenhængende plan, hvor der som i den aftalte plan er fokus på investeringernes rentabilitet. Planen skal ikke nødvendigvis indeholde alle de mest rentable investeringer – hensynet til at skabe et sammenhængende trafiksystem er fx også et relevant kriterium for investeringer, der er ”på grænsen”. 

 

Billundbanen har dog en negativ forrentning, og er derfor en direkte dårlige investering, der ikke spiller ikke en særlig rolle i forhold til at skabe et sammenhængende system. Det er derfor uheldigt, at netop Billundbanen indgår i planen.

 

Planen indeholder også en række investeringer, for hvilke der ikke er opgjort en intern rente. Det er uheldigt at aftale betydelige investeringer på et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Mest markant er en række motorvejsudvidelser, E45, Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen for et samlet budget på 6,1 mia. kr. Rentabiliteten af disse investeringer burde have været afklaret forud for aftalen, eller som minimum være en del af en pulje til senere prioritering.