Analyse
Tirsdag 19. nov 2019

Trivsel betaler sig – en undersøgelse om værdien af god arbejdslyst

Der kan være betydelige gevinster for virksomhederne ved at investere i arbejdslysten. Der er sammenhæng mellem god arbejdslyst og færre sygedage, godt helbred, mindre stress og fastholdelse af medarbejdere. Kort sagt: Trivsel betaler sig! Det dokumenterer Kraka og Videncenter for God Arbejdslyst med denne rapport, der kortlægger værdien af god arbejdslyst for de danske lønmodtagere – i kroner og øre.

Rapporten blev nævnt på Berlingske.dk tirsdag den 19. november 2019. 

 

Arbejdet er noget af det, som fylder mest i danskernes liv. Derfor er det ikke overraskende, at vores arbejdslyst i høj grad smitter af på vores livstilfredshed. Når noget har så stor betydning for vores liv, giver det ofte anledning til store beslutninger, som for de flestes vedkommende bliver overvejet grundigt: Er det nuværende job tilfredsstillende, eller skal man søge nye udfordringer? Hvilke arbejdsopgaver eller roller skal man gå efter i fremtiden? Hvor meget skal man arbejde for at få den rette balance i livet, og hvor længe skal man blive ved?

 

I rapporten har vi undersøgt arbejdslystens betydning for de danske lønmodtageres valg omkring deres arbejdsliv. Disse individuelle valg udgør til sammen bevægelserne på arbejdsmarkedet, hvor det fx er et eksistensgrundlag for de danske virksomheder, at de kan tiltrække de nødvendige medarbejdere. Dermed giver denne rapport svar på, hvordan lønmodtagernes arbejdslyst påvirker forhold, som har en direkte betydning for virksomhedernes bundlinje. Men formålet med rapporten er også at opnå ny viden om arbejdslystens værdi for lønmodtagerne selv, hvilket ikke nødvendigvis kan måles på virksomhedernes bundlinjer.

 

Konkret analyserer vi i rapporten disse overordnede temaer:

 

  • Hvad er sammenhængen mellem god arbejdslyst og arbejdsgivernes mulighed for at fastholde deres medarbejdere? Herunder, hvordan god arbejdslyst hænger sammen med lønmodtagernes jobsøgning og søgning mod anden branche eller jobfunktion.
  • Hvad er sammenhængen mellem god arbejdslyst og godt helbred?
  • Hvad er værdien af god arbejdslyst for de danske lønmodtagere i kroner og øre?

 

Vi har undersøgt disse spørgsmål ved hjælp af et større, repræsentativt survey blandt de danske lønmodtagere, kombineret med Danmarks Statistiks registre. Surveyen er gennemført af Danmarks Statistik, hvilket sikrer en yderst høj datakvalitet, og som muliggør, at undersøgelserne kan gennemføres på forskningsniveau.

 

Arbejdslyst og jobsøgning

Vi finder, at lønmodtagernes arbejdslyst har en stor betydning for deres valg på det danske arbejdsmarked. Der er i høj grad sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdslyst, og om de vælger at blive i deres nuværende job eller søger nyt, hvor det er især lønmodtagere med god arbejdslyst, som vælger at blive i deres nuværende job.

 

Arbejdslysten hos jobsøgende ligger godt 15 point lavere end for ikke jobsøgende, målt på en skala gående fra 0 til 100. Vores analyse viser, at en stigning i arbejdslysten, fra et gennemsnitligt niveau til midt i den bedste halvdel, er forbundet med et fald på 9 pct.-point i sandsynligheden for, at en lønmodtager har søgt job inden for de sidste seks måneder.[1]

 

Lønmodtagernes arbejdslyst hænger også sammen med, hvor de jobsøgende vælger at arbejde i fremtiden, og hvilken slags opgaver de ønsker at arbejde med. En stigning i arbejdslysten, fra et gennemsnitligt niveau til midt i den bedste halvdel, er forbundet med et fald på 4 pct.-point i sandsynligheden for, at en lønmodtager har søgt job og foretrækker meget anderledes arbejdsopgaver.

 

Vi har undersøgt, hvor tilfredse lønmodtagerne var med deres job for et år siden. Ved at sammenligne med deres jobtilfredshed i dag ser vi, at de lønmodtagere, der har skiftet job, er blevet markant mere tilfredse end for et år siden, med en stigning på ca. 16 point. Denne stigning er endnu højere for dem, der har skiftet jobfunktion eller branche, med en stigning på ca. 25 point. De lønmodtagere, der har skiftet job, var markant mindre tilfredse før de skiftede end andre lønmodtagere, og dermed bringer jobskiftet deres jobtilfredshed tilbage på niveau med personer, der ikke har skiftet job.

 

Værdiansættelse af lønmodtagernes arbejdslyst

I rapportens sidste undersøgelse har sat kroner og øre på lønmodtagernes værdi af god arbejdslyst. Undersøgelsen er lavet ved at sammenligne, hvor vigtig arbejdslyst er for lønmodtagernes livstilfredshed, med hvor vigtig lønindkomst er for livstilfredshed. Der ser vi, at der skal store lønstigninger til for at give samme stigning i livstilfredshed. Dermed finder vi, at værdien af arbejdslyst er høj.

 

Lønmodtagernes oplevelse af, at deres arbejde er meningsfyldt, er en af de faktorer, der har størst effekt på arbejdslysten, og dermed bliver især dette tillagt en høj værdi: Vi finder, at lønmodtagerne tilskriver det en værdi på ca. 35.000 kr. efter skat at gå fra et gennemsnitligt meningsfuldt job til et, som ligger i midten af den bedste halvdel. Andre faktorer, som også er afgørende for arbejdslysten, har ligeledes høj værdi. Dette ses af Figur 1. Figuren viser værdien af de syv arbejdslystfaktorer, som er afgørende for lønmodtagernes overordnede arbejdslyst.

 

De relativt høje værdier, som de danske lønmodtagerne tillægger arbejdslyst, tyder på, at der kan være en betydelig gevinst for virksomheder i at investere i arbejdslysten. Således vil tiltag, der understøtter arbejdslysten, kunne tiltrække og fastholde medarbejdere.

 


[1] Med en stigning i en faktor fra et gennemsnitligt niveau til midt i den bedste halvdel menes der forskellen mellem 50- og 75-percentilen. Dette svarer til en ændring på 10 point for kolleger, ledelse, medbestemmelse, mening, mestring og resultater, mens det svarer til en stigning på 13,4 point for balance.