Analyse
Fredag 30. mar 2018

Vikarbeskæftigelse gavner på mikro- såvel som makroniveau

På makroniveau er vikarbeskæftigelsen med til at sikre en effektiv udnyttelse af arbejdskraften. Men også på mikroniveau er der positive effekter af vikarbeskæftigelse. For gruppen af vikarer, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, viser analysen, at én periodes vikarbeskæftigelse fremfor én periodes svag tilknytning til arbejdsmarkedet sikrer større mulighed for beskæftigelse – både videre i vikarbranchen såvel som ind i andre brancher. Analysen er lavet på opfordring af DI Service.

Analysen er bragt på www.dr.dk d. 30. marts 2018.

Hovedkonklusioner

 

  • Ansatte i vikarbranchen er en særlig bevægelig form for arbejdskraft, som bidrager til at sikre effektiv ressourceallokering for danske virksomheder og bidrager til effektiv udnyttelse af arbejdskraften, da vikarerne nemt kan bevæge sig derhen, hvor de skaber mest værdi.
     
  • Vikarbeskæftigelsen har været stigende, særligt de seneste 5 år. Det kan skyldes, at de økonomiske konjunkturer har været i bedring. På trods af stigningen ligger andelen af vikarbeskæftigede i Danmark stadigvæk lavt ift. til lande, som vi normalt sammenligner os med. Analysen viser herudover, at der har været en stigning i andelen af vikarer, som er EU-borgere efter østudvidelsen af EU – ikke desto mindre udgør personer med dansk oprindelse stadigvæk den største andel af de vikaransatte.
     
  • Nogle personer vælger at være vikaransat, fordi de er glade for fleksibiliteten i denne ansættelsesform. Andre benytter vikaransættelsen som en måde at udbygge deres netværk og opbygge erfaring på. På den måde kan vikarbeskæftigelsen fungere som et trinbræt ind i beskæftigelse – både fremadrettet i vikarbranchen såvel som til beskæftigelse i andre brancher.
     
  • For personer, som har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, fører én periode med vikarbeskæftigelse frem for én periode med svag tilknytning til arbejdsmarkedet til 22 pct.point større sandsynlighed for beskæftigelse i den efterfølgende periode. Samtidigt viser analysen, at vikarbeskæftigelse frem for svag tilknytning til arbejdsmarkedet giver 6 pct.point større sandsynlighed for beskæftigelse uden for vikarbranchen. Begge effekter er undersøgt vha. en fixed-effect tilgang, hvor der kontrolleres for relevante ændringer såsom den enkeltes sundhed og hvilket arbejdsmarked den enkelte står overfor. Det betyder, at det er de samme personer effekten undersøges for, og resultatet derfor ikke bliver skævvredet af forskelle i individuelle karakteristika for gruppen af vikarer og personer med svag tilknytning.
     
  • Ser man på alle personer, der var vikarer i 2010, var 57 pct. af dem i beskæftigelse i andre brancher fem år efter. Dette kan der være forskellige forklaringer på. De økonomiske konjunkturer er forbedret i perioden. Det kan have øget mulighederne for job uden for vikarbranchen. En anden forklaring er den enkelte vikars præferencer for at skifte branche. Samlet set er 70 pct. af vikarerne i beskæftigelse fem år efter.
     
  • Personer der var arbejdsløse i 2010 har på den anden side kun 54 pct. sandsynlighed for at være i beskæftigelse i andre brancher end vikarbranchen fem år efter. Samlet set er 56 pct. af de arbejdsløse i beskæftigelse fem år efter. Forskellen i andelen af beskæftigede for gruppen af vikarbeskæftigede og arbejdsløse fem år efter kan skyldes, at personer, der er arbejdsløse, har andre personlige karakteristika end personer, der er vikarer.