Forudsætningerne for en udvidelse af boligjobordningen er ikke opfyldt

Indlægget blev bragt i Finans tirsdag den 23. juni 2020.

Som udgangspunkt er det usundt at tilgodese særlige erhverv i form at specielle fradragsmuligheder. Det betyder nemlig alt andet lige, at de økonomiske ressourcer ikke anvendes så hensigtsmæssigt som muligt, hvilket resulterer i et samfundsøkonomisk tab.

Men der kan være to situationer, hvor en særlig ordning alligevel giver mening: Hvis byggeriet i en lavkonjunktur er særligt hårdt ramt, kan det give mening at indføre et midlertidigt boligjobfradrag. Eller hvis man udvælger nogle helt særlige ydelser, boligejerne alternativt selv ville udføre i fritiden, kan det give mening at indføre et permanent boligjobfradrag.

Lad os starte med det sidste: Det kan være en god ide at indføre et fradrag for ydelser, boligejere selv ville udføre. Derved kan man få kirurgen til at overlade maling af huset til en maler, og så kirurgen kan selv operere nogle flere patienter. Vi har i Kraka tidligere vist, at dette giver en samfundsøkonomisk gevinst – men kun hvis de fradragsberettigede ydelser og støtteniveauet udvælges med stor præcision. Hvis præcisionen ikke er til stede, eller man politisk fx beslutter at lade andre typer ydelser være omfattet, er resultatet et samfundsøkonomisk tab. Det var netop, hvad der skete med den eksisterende boligjobordning. Det er fint, at den omfatter havearbejde og rengøring. Det er derimod mindre heldigt, at den omfatter fx solceller, energirenovering, bredbånd og tyverialarm – det havde kirurgen trods alt næppe selv kastet sig over. Den eksisterende permanente boligjobordning bør derfor ændres grundlæggende eller skrottes helt.

Hvad så i den nuværende situation? Danmark er pga. Covid-19 på meget kort tid gået fra en afbalanceret højkonjunktur til en dyb lavkonjunktur, og der er der behov for at stimulere økonomien ved en ekspansiv finanspolitik.

Her er udbetaling af feriepengene ikke noget dårligt valg: Man opnår den ønskede økonomiske stimulans, og borgerne får samtidig mulighed for at bruge deres egne penge, dvs. at statskassen belastes ikke. Og timingen til efteråret ser lige nu fornuftig ud: Stimulansen skal ramme, når alle lukninger og hjælpepakker er afviklet. Det sker 7-9-13 til efteråret.

Byggeriet er sædvanligvis meget konjunkturfølsomt. Derfor kan der i en normal lavkonjunktur være god grund til at have et ekstra øje på at stimulere byggeefterspørgslen, fx via en udvidet boligjobordning.

Finansministeriet forventer i den seneste Økonomisk Redegørelse, at tilbageslaget bliver dybt, men kort. Allerede i 2021 forventes en høj vækst, der ikke er langt fra at genvinde, hvad vi kommer til at tabe i 2020.

Byggeriet har i første omgang ikke været nær så hårdt ramt, som de lukkede erhverv, fx hoteller og restauranter. Men det kan ikke udelukkes, at byggeriet pga. sin særlige konjunkturfølsomhed vil opleve et større tilbageslag til efteråret, og så kan en udvidelse af boligjobordningen være ét blandt flere relevante finanspolitiske instrumenter. Dog skal to betingelser være opfyldt: 1. Byggeriet skal være gået fra at være relativt let ramt til at være hårdt ramt af en efterspørgselsnedgang. Ordningen skal have en fastlagt slutdato, der næppe ligger mere end et år ude i fremtiden – og afslutningen skal også i praksis eksekveres.

Anbefalingen fra Kraka er således: Skrot eller ændr grundlæggende på den eksisterende boligjobordning. Anvend kun boligjobordningen som en del af finanspolitikken med en klar og snarlig slutdato, og kun hvis det kan konstateres, at byggeriet rent faktisk er blevet særligt hårdt ramt. Kan dette ikke opfyldes, er det bedre helt at lade være at bruge den.