Stemmer du ud fra rationelle argumenter til det kommende valg? Tro om igen.
Tror du, at politikernes argumenter og valgprogram får dig rationelt til at stemme på den bedste kandidat, som harmonerer med dine velbegrundede politiske overbevisninger? Så tro om igen. Når du vælger kandidat, fx til det kommende lokalvalg, har dine præferencer for hierarkisk ledelse, hvorvidt du er autoritetstro, samt din personlighed en vigtig betydning for, hvem du sætter dit kryds ved.
I takt med traditionel politik og partier er under forvandling, og flere og flere ukendte brudflader karakteriserer politiske valg, er forskningen i politisk holdningsdannelse også blevet mere sofistikeret. Den inkluderer i stigende grad psykologiske forklaringer på, hvorfor vi stemmer. Og hvorfor vi stemmer, som vi gør.
Et psykologisk mål, der viste sig at have særligt betydning i forrige års præsidentvalgkamp i USA mellem demokraternes Hillary Clinton og republikanernes Donald Trump, var den individuelle indstilling til, hvorvidt man var autoritetstro, hvorvidt man adlød konventionelle normer, og hvorvidt man havde præferencer for samfundsmæssige hierarkier.
De amerikanere, som angav de ville stemme på Donald Trump i præsidentvalgkampen, var stærkt konventionelle, antiegalitære og samtidig udviste de en stærk autoritetstro. De modsatte karaktertræk gjorde sig gældende hos de amerikanere, der valgte at sætte kryds ved Hillary Clinton. Disse fund er stærke, selvom man kontrollerer for køn og race eksempelvis.
Andre psykologiske mål har der også været forsket i de seneste år. Eksempelvis er personlighed blevet inkluderet i politiske undersøgelser, som en væsentlig faktor. Den kan være med til at forudse en række betydningsfulde individuelle politiske valg. Personlighed har betydning for politiske spørgsmål såsom, hvorvidt man er for eller imod immigration eller ens holdning til europæisk integration.
Men personlighed har også en betydning for, hvorvidt du går hen og stemmer. Det viser en undersøgelse fra 2014 foretaget umiddelbart efter forrige lokalvalg.
Neurotisk er det personlighedstræk, som har den stærkeste sammenhæng med, hvorvidt man vælger at stemme til eksempelvis kommunalvalg eller ej. Desto mere neurotiske man er, dvs. desto mere bekymret man går rundt og er i det daglige, desto mindre er chancen for, at man vælger at stemme ved kommunalvalget. Den samme tendens gør sig i øvrigt gældende både for stemmeadfærd under seneste Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg.
Derimod synes det at være ekstrovert og venlig at være positivt associeret med lokalvalgdeltagelse om end tendensen er mindre stærk. Begge personlighedstræk har dog en langt stærkere relation til valgdeltagelsen ved folketingsvalg end ved deltagelsen i lokalvalg. Åbenhed og samvittighedsfuldhed er begge svagt negativt associeret med lokalvalgdeltagelse.
Og hvorfor skal vi så bekymre os om social dominans teori, når politiske kandidater står for valg, eller personlighed, når man ser på, hvem som går hen og vælger. I takt med traditionelle meningsmålinger gang på gang har produceret misledende tal, bliver politikere og politiske iagttagere nødt til at tage andre og/eller alternative forklaringer i brug for at få en fyldestgørende forståelse af politisk adfærd.
Helt konkret giver inddragelsen af psykologiske faktorer i politik en enestående chance for partierne for at se de brydningsflader vi ser i politik i dag med nye øjne. Og det giver dem større mulighed for at forstå kandidaters indvirkning på vælgere fra en anden vinkel end den gængse. Det kan både bruges i kampagnerne for de enkelte partier. Og det kan bruges i daglige politiske analyser af de politiske brudflader vi ser i dag.