Corona
Small Great Nation
Mandag 20. apr 2020

Får danske virksomheder tilstrækkelig kompensation under coronakrisen?

Mange virksomheder får rimelig dækning af tab, men der er behov for supplement til at støtte op om de virksomheder, som falder imellem ordningerne.

Analysen er nævnt på Finans.dk mandag den 20. april 2020.

 

Desuden er artiklen omtalt i denne artikel på Finans.dk mandag den 20. april 2020.

 

Coronavirussen og de foranstaltninger som er iværksat for at begrænse smitten, har store økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv. Derfor er der allerede vedtaget en række forskellige hjælpepakker, som skal holde hånden under udsatte virksomheder. Hjælpepakkerne omfatter bl.a. lønkompensation, kompensation for faste udgifter og kompensation til virksomhedsejere af mindre virksomheder og freelancere.

 

Men i hvor høj grad bliver typiske danske virksomheder kompenseret gennem de vedtagne hjælpepakker? Får virksomhederne den nødvendige hjælp, som kan sikre, at de ikke går konkurs? Det undersøger vi i denne analyse.

 

Vores analyse tager udgangspunkt i beregninger for en række eksempler på danske virksomheder. Virksomhedseksemplerne er baseret på gennemsnitlige danske virksomheder og virksomheder, som har relativt høje lønomkostninger. Virksomhedseksemplerne tager udgangspunkt i realistiske parametre for danske virksomheder, baseret på tal fra 2017.[1] Eksemplerne er udvalgt for at afspejle, hvordan forskellige dele af dansk erhvervsliv bliver påvirket.

 

Følgende virksomhedseksempler indgår i analysen:

  • Restaurant
  • Rejsebureau
  • Hotel
  • Tøjbutik
  • Håndværksmester
  • Lille produktionsvirksomhed
  • Mellemstor produktionsvirksomhed
  • Lille rådgivningsvirksomhed
 

[1] De nyeste tilgængelige regnskabstal fra Danmarks Statistik er for 2017. Pga. databegrænsninger er tallene for nogle virksomhedstyper opgjort for 2016.

 
For alle typer af virksomheder sammenligner vi desuden dækningen i de vedtagne ordninger med dækningen i den kompensationsordning, som vi i Small Great Nation foreslår. Vores model bygger på en kompensation på 90 pct. af tabet i meromsætning, som overstiger 20 pct. Meromsætningen er defineret som omsætningen fratrukket varekøb og repræsenterer dermed den værditilvækst, der sker i virksomheden, som skal aflønne medarbejdere og kapitalejere.
 
For mange virksomheder dækker de vedtagne ordninger nogenlunde - især ved større omsætningstab. Det gælder fx gennemsnitlige hoteller, rejsebureauer, tøjbutikker og restauranter. Den lysegrønne kurve i Figur 1 viser, hvor stor en del af tabet en gennemsnitlig dansk restaurant får dækket. Ved omsætningsfald på mere end 40 pct. er dækningsgraden på omkring 50 pct. eller mere. De forskellige trin på kurven afspejler, at lønkompensation indtræder efter et omsætningsfald på 30 pct., mens faste udgifter bliver kompenseret i stigende grad efter omsætningsfald på hhv. 40, 60 og 80 pct. Det fremgår derfor af figuren, at kompensationsgraden varierer betydeligt på tværs af virksomheder. Fx får et gennemsnitligt hotel en markant større kompensation end en gennemsnitlig håndværksmester eller en gennemsnitlig lille rådgivningsvirksomhed.
 
Der er en del virksomheder, som vil være stillet markant bedre med vores forslag til en kompensationsordning. Det gælder især for små rådgivende virksomheder og håndværksmestre, som er blandt de virksomheder, der dækkes relativt dårligt af eksisterende ordninger, jf. Figur 1. Desuden bliver også nogle produktionsvirksomheder samt hoteller og rejsebureauer med relative høje lønninger kompenseret bedre.
 
Vi anbefaler derfor, at staten indfører vores kompensationsordning som et supplement til de eksisterende kompensationsordninger – en slags sweeperordning. Virksomheder som ville få en større kompensation ved vores model, vil efterfølgende kunne få et tillæg til deres allerede udbetalte kompensation, som består af forskellen mellem de to kompensationsmodeller. Det vil betyde, at de virksomheder, som af den ene eller anden grund får en begrænset kompensation af de eksisterende ordninger, vil få et ekstra løft. Virksomheder, som ville få en mindre kompensation ifølge vores model, vil have ret til at beholde deres kompensation. Virksomhederne kan altså kun stilles bedre.
 
 
Der er betydelig forskel i hvilken grad virksomhederne bliver kompenseret for deres tab, jf. Figur 1. Virksomheder med omsætningsfald på mindre end 30 pct. får ingen statslig kompensation pga. de minimumskrav, der er til fald i omsætningen. Derudover kan der være stor forskel på, om man fx har et omsætningsfald på 79 eller 80 pct. på de forskellige trin i modellerne for lønkompensation og kompensation for faste omkostninger.
 
Virksomheder med lave medarbejderomkostninger og lav overskudsgrad, som fx restauranter, rejsebureauer og gennemsnitlige hoteller, bliver kompenseret i højere grad. Virksomheder med højere medarbejderomkostninger og højere overskudsgrad, som fx produktionsvirksomheder og rådgivningsvirksomheder, får en mere begrænset kompensation. Virksomheder med høj overskudsgrad er dog typisk også velpolstrede virksomheder med en høj egenkapital, som derfor kan modstå betydelige tab og må forventes at have lettere ved at skaffe likviditet.
 
I de vedtagne ordninger bliver virksomheder ikke kompenseret på samme måde. Kompensationen afhænger af om virksomhederne har høje lønninger, om de faste omkostninger er høje ift. lønomkostningerne og om virksomheden er finansieret gennem egenkapital eller fremmedkapital. Det skyldes, at der er et maksbeløb for lønkompensation pr. medarbejder, at kompensationen for lønomkostninger og fasteomkostninger ikke er ens og at der er kompensation for renteomkostninger, men ikke for forrentning af egenkapital. I vores model bliver alle omkostninger behandlet ens, og dermed bliver alle virksomheder kompenseret ens. Modellen ser i stedet på de direkte tab, som virksomheden oplever.