- Offentligt forbrug pr. bruger tager højde for demografisk udvikling. Niveauet er vokset 16,5 pct. fra 2000 til 2022 – dog primært frem til 2010.
- De tre statsministerkandidaters partier lægger op til tre forskellige retninger for offentligt forbrug pr. bruger efter 2022. Den Konservative plan skiller sig mest markant ud med et fald på 0,4 pct. årligt.
- Socialdemokratiet og Venstre ligger tættere, ikke mindst fordi planerne eksplicit øremærker ressourcer til den demografiske udvikling, hvilket som udgangspunkt giver en flad udvikling i offentligt forbrug pr. bruger, svarende til V’s samlede 2030-plan.
- Socialdemokratiet afsætter hele råderummet til velfærd, og kan dermed øge offentligt forbrug pr. bruger en smule frem mod 2030
- Hvilken politisk plan der er bedst, er i sidste ende et holdningsspørgsmål, hvor prioriteringer til og inden for den samlede ramme til offentligt forbrug holdes op mod reformplaner, skatteplaner og øvrige politiske initiativer i planerne.
Analysen er nævnt i Politiken den 17. oktober.
