- Med det nuværende talgrundlag opgør vi det finanspolitiske råderum frem til 2035 til 82 mia. kr. årligt, hvis man sætter sig et saldomål på -0,5 pct. af BNP. Det svarer til at det offentlige forbrug kan vokse 1,2 pct. om året de kommende ti år.
- Råderummets størrelse gør, at man kan afsætte midler til at følge det såkaldte fulde demografiske træk i det offentlige forbrug på ca. 0,85 pct. om året til 2035, og samtidig hæve forsvarsudgifterne fra 2 pct. til ca. 2,7 pct. af BNP i 2035.
- Et mål på -0,5 pct. er en opstramning ift. den nuværende 2030-plans fremskrivning, hvor saldo når -0,8 pct. af BNP i 2035. Sætter man dette som mål, vil man, som i tidligere beregninger på 2030-planen, kunne hæve forsvarsudgifterne til 3 pct. af BNP udover fuldt demografisk træk. Dette vil stadig overholde budgetloven i alle år i den lange fremskrivning, og løfte militærudgifterne med ca. 135 mia. frem til 2036, og ca. 30 mia. om året derefter.
- Analysen viser også en alternativ måde at løfte de militære udgifter på, hvor lempelsen fra -0,5 pct. til -0,8 pct. i stedet afsættes til at betale renteudgifterne af et midlertidigt løft af forsvarsudgifterne. På denne måde kan man øge udgifterne mere på kort sigt, så der i alt er 425 mia. kr. mere at bruge på militæret frem mod 2036 – og fortsat godt 20 mia. kr. årligt (0,7 pct. af BNP) i alle år derefter, uden at man overskrider budgetloven.
