Danmarks og den øvrige verdens produktion af energi, fødevarer mv. skal gennemgå en markant grøn omstilling, hvis klodens klimaforandringer skal begrænses. Parisaftalen sætter rammen for den globale klimaindsats med målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. I Danmark er rammen sat af målsætningerne om at reducere udledningerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og klimaneutralitet i 2050. Danmark har reduceret udledningerne, men der er stadig et stykke vej til at indfri de to mål. Ruslands invasion af Ukraine kan vise sig at få stor betydning for den grønne omstilling i Danmark og EU. Der er betydelig europæisk vilje til at udfase russiske fossile brændsler, som i dag er en integreret del af den europæiske energiforsyning.
Ruslands krig presser EU til en hurtigere omstilling
I denne rapport sætter vi fokus på en række af de fremtrædende udfordringer, som krigen i Ukraine og Danmarks grønne omstilling rejser. I kapitel 2 ser vi først nærmere på, hvilken betydning det russiske marked har for Danmark og EU, og hvad vi forventer, krigen kommer til at betyde for den almindelige dansker. Vi kaster også lys over det danske gasforbrug, og hvordan Danmark kan bidrage til, at Europa hurtigere bliver uafhængigt af russisk gas.
Danmark har meldt sig som et grønt foregangsland, og den danske regering er fortsat i dette spor med et ambitiøst udspil til en ny CO2e-afgift. Men Danmark er et rigt land og har allerede udledt en stor mængde drivhusgasser. En analyse i kapitel 3 viser, at når man ser på de samlede udledninger siden 1990, har både Danmark og EU allerede opbrugt deres del af verdens samlede CO2-budget. I det lys er Danmarks og EU’s nuværende klimapolitikker ikke tilstrækkeligt ambitiøse.
Danskerne har høje forventninger til klimapolitik
I kapitel 4 viser vi resultater af en spørgeskemaundersøgelse lavet til denne rapport. De peger på en bred opbakning fra befolkningen til den danske klimaindsats og 70 pct.-målsætningen, men samtidig at de yngre generationer mener, at den nuværende klimaindsats ikke er vidtgående nok. Resultaterne peger også på, at mange økonomiske modeller og Finansministeriets regnemetoder ikke lægger lige så meget vægt på fremtidige generationer i vurderingen af klimainvesteringers rentabilitet, som almindelige mennesker gør, når man spørger dem direkte.
Kraka-Deloitte foreslog i 2020 en høj og ensartet CO2e-afgift som et vigtigt instrument i den grønne omstilling. Det gør vi stadig. En analyse i kapitel 5 peger på, at CO2-afgifter på tværs af lande har haft målbare effekter på udledningerne og ikke synes at have negative makroøkonomiske konsekvenser i øvrigt. I kapitlet undersøger vi også vigtigheden af, at forbrugere og virksomheder har tiltro til den klimapolitiske linje i fremtiden.
Omstilling af landbrug er en fælles opgave
Landbruget spiller en helt afgørende rolle, hvis Danmark skal nå i mål med 70 pct.-målsætningen i 2030, da branchen står for ca. en tredjedel af Danmarks udledninger. I kapitel 6 tager vi temperaturen på landbrugets klimaindsats indtil nu. Vi trykprøver nogle af argumenterne mod en CO2e-afgift på landbruget og undersøger, om der er nogle gode alternativer. Landbruget skal ikke stå alene med udfordringerne i sektoren. Det er håbet, at analyserne om landbrugets udledninger kan inspirere til en drøftelse af, hvordan samfundet i fællesskab får skabt grundlaget for en fair og reel omstilling af landbruget i en klimavenlig retning. Også således, at andre lande kan se, at det kan lade sig gøre. Det bliver en svær manøvre. Diskussionen om landbrugets udledninger bør ske gennem inklusion frem for i en stemning af ’dem og os’.
Disse og mange andre analyser kan du læse i denne rapport. I kapitel 7 samler vi op på en række af de problemstillinger, som rapporten har behandlet, og vi giver en række konkrete indspark til en klimaplan, der peger frem mod nuludledning i 2050.
