Offentligt ansatte kan de seneste fem år være gået glip af betydelige lønstigninger, sammenlignet med det private arbejdsmarked, viser en analyse af data fra Danmarks Statistik. Hvis nogle grupper af offentlig ansatte føler, at deres løn er sakket agterud ift. private job, kan det være med til at forklare den utilfredshed, der blandt andet resulterede i sygeplejerskekonflikten i 2021, som blev afsluttet med regeringsindgreb. Indgrebet førte til nedsættelse af en lønstrukturkomité, som skal kulegrave de offentlige lønninger. I denne analyse fremgår det, at:
- De offentlige lønninger er bundet til den private lønvækst via den såkaldte reguleringsordning, som justerer de offentlige overenskomsters lønreguleringer.
- De lønindeks fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for reguleringsordningen, påvirkes, når medarbejdersammensætningen ændrer sig. Analysen viser, at dette har trukket den private lønvækst ned.
- Hvis den private lønvækst skønnes lavere, justerer Reguleringsordningen også den offentlige lønvækst ned. Havde Reguleringsordningen brugt de nyere lønindeks, som håndterer sammensætningseffekterne, ville den offentlige løn være vokset mere de senere år.
- Forskellen i udviklingen mellem de to typer af indeks er betydelig. Alene fra 4. kvt. 2015 til 3. kvt. 2021 svarer forskellen til en lønregulering på i alt 1,5 pct. eller ca. 5 mia. kr. årligt til de offentlig ansatte.
- Udfordringen kan være større end vist i denne analyse. Den nedsatte lønstrukturkomité skal analysere lønudviklingen tilbage til 1960’erne. Spørgsmålet om løn er vigtigt for offentlige finanser, men også for rekrutteringen til den offentlige sektor.
Analysen er omtalt i Politiken den 31. januar 2022.
