- Danskerne er villige til at betale lidt over 1.600 kr. pr. måned for at mindske energiafhængigheden af fx russisk gas og olie fra Mellemøsten.
- … og knap 1.600 kr. pr. måned for at styrke forebyggelse af cyberangreb.
- Lavest betalingsvillighed er der for militær oprustning i Baltikum: 21 kr. pr måned.
- To tredjedele af danskerne vurderer, at en sabotagehandling fra en udenlandsk stat, der vil ramme adgangen til fx internettet, er sandsynlig inden for de næste to år.
- Knap 60 pct. mener, at det er sandsynligt, at en stor gruppe danskere i en periode ikke har adgang til finansiel infrastruktur som fx betalingssystemer.
- Godt en tredjedel af danskerne bekymrer sig om krig i Europa én gang om ugen eller oftere, og 18 pct. bekymrer sig om krig i Danmark. Bekymring for krig er mere udtalt blandt kvinder end mænd i undersøgelsen.
- Omtrent halvdelen af danskerne mener, at det er usandsynligt, at Rusland vil indlede et militært angreb på et NATO-land. Markant flere mænd end kvinder finder sådan et angreb usandsynligt.
- Hvis Rusland alligevel skulle indlede et angreb på et NATO-land, bakker knap hver tredje kvinde og 61 pct. af mændene op om at sende danske soldater i krig. Opbakningen er markant lavere til selv at blive sendt i krig, eller at personer fra egen omgangskreds sendes i krig, forudsat at de først har gennemgået et forløb med militær træning.