• De offentlige lønninger er med reguleringsordningen bundet til den private lønvækst, opgjort ved det implicitte lønindeks. Ordningen bidrager til, at lønvæksten i de offentlige sektorer historisk har fulgt den private målt ved de implicitte indeks, og gør at hovedparten af et evt. løngab lukkes med nogle års forsinkelse.
• Der findes dog også andre måder at måle løn på end de implicitte indeks. Det standardberegnede indeks måler mere eksplicit, hvad lønvæksten er for en bestemt type arbejdskraft i hver sektor.
• Ved det standardberegnede indeks er de private lønninger løbet fra de offentlige i perioden fra 2016 til 2023. Denne analyse viser, at forskellen er godt 19 mia. kr. i årlig løn, hvilket er 12½ mia. kr. større end forskellen målt ved det implicitte lønindeks.
• Det aftalte lønløft lukker ca. 85 pct. af dette ekstra gab i den kommunale og regionale sektor, men ikke gabet i den statslige sektor.
• Det er uvist, hvilken rolle den viste lønudvikling har haft for størrelsen af rekrutteringsudfordringerne, og i hvor høj grad lønløftet afhjælper disse udfordringer.
Analysen er forsidehistorie i Information den 14. februar 2024.
