Analyse
Mandag 25. nov 2024

47.000 børn lever i fattigdom trods stærkt økonomisk opsving

En ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at antallet af børn, der lever i fattigdom i Danmark, er steget fra 43.000 i 2015 til 47.000 i 2022. Dette på trods af, at dansk økonomi i samme periode har oplevet en markant forbedring—fra lavkonjunktur til højkonjunktur—hvilket normalt ville resultere i færre børn i fattigdom. Manglen på denne effekt indikerer kraftigt, at den vedtagne politik i perioden 2015-2022 har været med til at øge niveauet af børnefattigdom i Danmark

  • Antallet af børn i fattigdom i Danmark er steget fra 43.000 børn i 2015 til 47.000 børn i 2022. Det er på trods af, at økonomien har forbedret sig markant i denne periode.

 

  • Fra 2015 til 2022 er den samlede beskæftigelse steget med 300.000 personer, ledigheden er faldet med 31.000 personer, og langtidsledigheden er faldet med ca. 16.000 svarende til et fald på 70 pct. Denne konjunkturudvikling ville normalt medføre færre børn i fattigdom.

 

  • Alligevel ses det, at antallet af børn i fattigdom steg fra 43.000 i 2015 til 64.000 i 2017, svarende til en stigning på 50 pct. Denne stigning var i høj grad forårsaget af indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen.

 

  • At niveauet af børnefattigdom er steget i Danmark på trods af, at konjunkturerne er markant forbedret, indikerer kraftigt, at de politiske tiltag, der er blevet vedtaget fra 2015 til 2022 samlet set har øget niveauet af børnefattigdom i Danmark.

 

  • Finansministeriet forventer, at konjunkturerne vil vende frem mod 2030, hvilket vil dæmpe efterspørgslen efter arbejdskraft og isoleret set øge antallet af børn i fattigdom

 

F1

 

Analysen er en del af et treårigt børnefattigdomsprojekt, hvor Kraka afdækker nye vinkler af børnefattigdom. Som en del af projektet har vi bl.a. udviklet en holistisk opgørelse af børnefattigdom, der beregner børns risiko for selv at leve i fattigdom og uden uddannelse som voksne. Projektet er støttet af Dreyers Fond siden 2020. 

 

Analysen er omtalt i Politiken d. 25. november 2024