Analyse
Lørdag 20. okt 2018
Dit hus’ energimærke giver misvisende information om privatøkonomi og klimapåvirkning
Siden 2006 har energimærkningsordningen rangeret danske bygninger efter deres energiforbrug. På en skala fra A til G angives energiforbruget, hvor mærket A gives til bygninger med det laveste energiforbrug målt som kWh per m2. Men tiden er løbet fra den traditionelle energimærkning: Bogstaverne afspejler kun upræcist bidraget til den grønne omstilling og de privatøkonomiske gevinster ved at vælge grønne løsninger.
Analysen er bragt i Information d. 20. oktober 2018
- Energimærkningsordningen afspejler hverken bygningernes bidrag til den grønne omstilling eller de privatøkonomiske besparelser ved at vælge en bolig med et bedre energimærke. Det samme energimærke gives blandt boliger med flere tusind kroners forskel i varmeregning og betydelige forskelle i CO2-udledning.
- Afkoblingen fra de privatøkonomiske besparelser sker af to årsager. For det første afspejler husets energiforbrug ikke varmeregningen, da energipriser afhænger af varmekilden. For det andet afspejler energimærket ikke energiforbruget i bygningen, men derimod energiforbruget i hele energisystemet. Det slører sammenhængen mellem energimærke og det faktiske energiforbrug, som boligejeren skal betale for.
- Afkoblingen fra den grønne omstilling skyldes, at energimærket alene afspejler energiforbruget og ikke CO2-udledningen. Det er dog CO2-udledningen – og ikke energiforbruget – som er afgørende for den grønne omstilling.
- Med en elsektor, hvor vedvarende energi udgør en stadigt stigende andel – og fra 2030 skal udgøre 100 pct. – er opvarmning med elbaserede varmepumper en betydeligt grønnere løsning end opvarmning med naturgas. Alligevel er det muligt for ellers identiske huse med disse to forskellige varmekilder at få samme energimærke.
- Anbefaling: Det nuværende energimærke bør skrottes til fordel for et energimærke, der afspejler husets energiøkonomi samt evt. et klimamærke, der afspejler klimapåvirkningen fra husets energiforbrug.