Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering?
Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system er et centralt tema under den nuværende regering. Men hvor stor en betydning har geografisk bopæl for danskernes følelse af at forstå politik og det politiske system (i.e. politisk selvværd)? Dette notat undersøger, hvorvidt den danske befolkning føler sig fremmedgjort for det politiske system, og om geografiske tilhørsforhold har betydning for denne følelse.
Hovedkonklusioner
Folk som er bosiddende i mindre byer og i landområder har ikke en følelse af at forstå politik og det politiske system mindre (i.e. politisk selvværd) end dem, som bor i større byer og/eller hovedstadsområdet. Det gør sig både gældende i lokalpolitik, national politik og inden for europæisk politik. Dette er dog ikke lig med, at de rent faktisk forstår politik lige så godt, blot at deres følelse af at forstå politik er uafhængig af geografiske tilhørsforhold.
Længere uddannelse hænger sammen med følelse af højt politisk selvværd – særligt har folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse en følelse af, at de er godt klædt på til at navigere politik og det politiske system. Det gælder i særlig grad lokal og national politik, men i mindre grad europæisk politik.
Anbefalinger
- Der er ikke grund til at frygte en demokratisk skævvridning af Danmark forårsaget af manglende politisk selvværd på tværs af geografi. Der er således ikke behov for initiativer med dette fokus. Men der kan være risiko for at lavt uddannede interagerer mindre i det politiske system, og at deres interesser derfor i mindre grad repræsenteres.