EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de?
D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning. Dette notat kigger på, hvorvidt befolkningen ønsker flere folkeafstemninger, og hvorvidt den danske befolkning mener, at de har henholdsvis nok viden og nok tid, til at kunne træffe politiske beslutninger, eksempelvis i en folkeafstemning. Herudover giver notatet baggrundsinformation om traditionen for folkeafstemninger i Danmark, og hvilke økonomiske omkostninger, som er forbundet med en folkeafstemning.
Hovedkonklusioner
Et overvejende flertal i befolkningen ønsker flere folkeafstemninger både om EU-spørgsmål og nationale politiske spørgsmål. 61 pct. er enige eller meget enige i, at der skal afholdes flere afstemninger på EU-niveau, hvor 60 pct. mener tilsvarende om afstemninger på nationalt niveau.
Venstrefløjens vælgere er mest positive over for flere folkeafstemninger. 66 pct. på venstrefløjen er enten enige eller meget enige i, at der skal være flere folkeafstemninger på EU-niveau; 56 pct. mener tilsvarende på højrefløjen. 67 pct. på venstrefløjen mener tilsvarende, at der skal være flere folkeafstemninger om nationale politiske spørgsmål, hvor 52 pct. mener tilsvarende på højrefløjen.
Folkeafstemninger tager tid og kræver politisk viden. 40 pct. er enten enige eller meget enige i, at befolkningen ikke har nok tid til at træffe politiske beslutninger. En lille majoritet på 53 pct. mener, at befolkningen ikke har nok viden til at træffe politiske beslutninger. Generelt mener venstrefløjens vælgere, at befolkningen har nok viden til at træffe politiske beslutninger end højrefløjens vælgere.
Omkostningerne for en folkeafstemning er ca. 80-100 mio. kroner. Hertil kommer varierende udgifter til kampagne og informationsmateriale.