I 2019 og 2020 vedtog Folketinget to forskellige pensionsordninger, nemlig seniorpension (2019) og tidlig pension, også kaldet Arnepension (2020). Seniorpensionen blev vedtaget umiddelbart inden folketingsvalget i 2019. Retten til tidlig pension blev vedtaget i 2020 og indfriede Socialdemokratiets løfte om en tilbagetrækningsordning, der var en rettighed, frem for en ordning, som man skulle visiteres til.
I aftaleteksterne fremgår forventninger til, hvor mange der vil benytte de to ydelser. Det er derfor muligt at lave en foreløbig vurdering af, om ordningerne har haft de forventede effekter. Denne analyse gør netop dette. Analysen sammenligner udviklingen i antallet af personer, der er på de to ordninger, og sammenholder det med forventningerne i de indgåede aftaletekster.
Da aftalen om tidlig pension blev indgået i 2020, forventede Finansministeriet, at der ville være 24.000 personer på ordningen i 2022. Efter årets første syv måneder er der kun 7.753 personer på ydelsen, jf. figur 1.a. Forskellen er endnu større, end tallene indikerer, da de 24.000 er helårspersoner, dvs. antallet, der er på ydelsen, omregnet til hele år. Da en stor del af de 7.753 personer er kommet på ydelsen mellem januar og juli, er antallet af helårspersoner opgjort over 2022’s første syv måneder endnu lavere.
For seniorpension forholder det sig lige omvendt, jf. figur 1.b. Da aftalen blev indgået i 2019, forventede Beskæftigelsesministeriet, at der ville være 17.150 personer på ordningen i 2025. I juli 2022 var der allerede 19.894 personer på ordningen, og der er er fortsat høj nettotilgang til ordningen. Det betyder, at der er flere borgere, der får tilkendt ordningen, end der udtræder af ordningen.
Målt på den maksimale ydelsessats er seniorpension mere attraktiv end tidlig pension. Men forskelle i, hvordan fradrag i satserne beregnes (alt efter bl.a. pensionsformue og andre indtægter), betyder, at enkelte borgere kan få en højere ydelse på tidlig pension end på seniorpension.
Kravene til at få tilkendt seniorpension og tidlig pension er forskellige. For at få tilkendt seniorpension skal man bl.a. have dokumenteret nedsat arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen i den type job, man senest har haft. For tidlig pension er en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (mindst 42 år) tilstrækkeligt. Det er derfor langt fra alle, som kan få tidlig pension, som også kan få seniorpension og omvendt.
Mens retten til tidlig pension har været mindre efterspurgt end forventet, er der flere end forventet, som har fået tilkendt seniorpensionen. Det har konsekvenser for arbejdsudbudseffekterne af de to ordninger. Retten til tidlig pension har trukket færre hænder ud af arbejdsmarkedet end forventet, hvorimod seniorpensionen har trukket flere hænder ud end forventet.
Aftalerne om seniorpension og tidlig pension anviste finansiering, der svarede til de forventede udgifter. De faktiske tal indikerer, at aftalen om seniorpension var underfinansieret, og aftalen om tidlig pension var overfinansieret. Ændringen i tilgangen til de to ordninger ift. det forventede har betydning for udgifterne til de to ordninger. De forventede udgifter til tidlig pension i 2023 er nedjusteret med godt 2 mia. kr. fra finansloven 2022 til det netop offentliggjorte finanslovsforslag for 2023. For seniorpension er de forventede udgifter omvendt opjusteret med godt 1 mia. kr.
