Analyse
Fredag 7. sep 2018
Finanslovsforslaget for 2019 er ikke en gaveregn
En række journalister og politiske kommentarer har givet det indtryk, at pengene sidder løst i regeringens finanslovsforslag for 2019, der sågar er blevet betegnet som en gaveregn. Det er dog svært at pege på nogle objektive mål, der skulle vise, at der er tale om et særligt lempeligt finanslovsforslag.
- Regeringens finanslovsforslag lægger op til at øge det offentlige forbrug med 0,4 pct. fra 2018 til 2019. Dette svarer til ca. 2,2 mia. kr. Set i en historisk kontekst er dette en beskeden vækst. De sidste 25 år har den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug været på 1,75 pct. om året.
- Væksten på 0,4 pct. er også mindre end det demografiske træk, som for 2019 er omtrent 0,7 pct. Dermed er der færre penge til offentligt forbrug pr. borger i 2019, end der var i 2018.
- Man kan dog ikke sætte lighedstegn mellem offentligt forbrug og serviceniveau. Det er muligt at fastholde et ensartet serviceniveau med færre penge pr. borger, hvis det lykkes at bruge pengene mere effektivt.
- De kommende år er mulighederne for lempelig finanspolitik begrænset, da der ikke er mange penge i det finanspolitiske råderum. Bruges hele råderummet på vækst i offentligt forbrug, er der råd til en årlig vækst på ca. 0,7 pct. Det demografiske træk i perioden skønnes til ca. 0,65 pct. årligt.
- Hvis det offentlige forbrug skal følge Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincip, der repræsenterer en uændret prioritering mellem offentligt forbrug og privat velstand, skal det vokse ca. 1,1 pct. om året frem til 2025. I så fald er der et negativt råderum på ca. -20 mia. kr.
- Det er i sidste ende en politisk prioritering at vælge, hvor meget det offentlige forbrug skal vokse.