Flygtninges gevinst ved beskæftigelse

Omtalt i Jyllands-Posten den 26. juni 2016.

Hovedkonklusioner

• I september 2015 overgik nytilkomne personer på integrations-programmet fra at modtage kontanthjælp til i stedet at modtage den lavere integrationsydelse. Fra 1. juli 2016 omfattes også danske statsborgere, der har opholdt sig i udlandet mindst syv ud af de seneste otte år, af ændringen. Fra oktober 2016 vil der blive indført et loft over den samlede ydelse for modtagere af både kontanthjælp og integrationsydelse.

• Ved overgangen fra kontanthjælp til integrationsydelse reduceres rådighedsbeløbet afhængig af familietype. For fx et par med to børn reduceres rådighedsbeløbet fra 14.600 kr. pr. måned til 11.400 kr. pr. måned.

• Hvis en person på integrationsydelse kommer i beskæftigelse til den aftalte mindsteløn på 18.024 kr. pr. måned vil der være en økonomisk gevinst herved på imellem 1.800 kr. og 6.700 kr. Det svarer til en gevinst på mellem 16 og 291 pct. af rådighedsbeløbet på integrationsydelsen.

• En del af flygtningene har lave kvalifikationer og kan derfor ikke nødvendigvis finde beskæftigelse til mindstelønnen. Derfor forøger selv en ganske stor gevinst ved at overgå til beskæftigelse til mindstlønnen ikke nødvendigvis flygtningenes jobsandsynlighed. Trepartsaftalen om IGU trækker i retning af at reducere dette problem, men det er langt fra oplagt, at ordningen vil få et omfang, der reelt vil forøge flygtningenes jobsandsynlighed.

Anbefaling

• Flygtningene på integrationsydelse får forholdsvis stærk økonomisk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse. Men den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet bør give reelle muligheder for at flygtningene kan komme beskæftigelse til en løn, der modsvarer deres kvalifikationer. Levestandarden bliver lav for personer på integrationsydelse, men det er alene et politisk valg, om den større tilskyndelse til beskæftigelse opvejer dette.