I 2021 er Gini-koefficienten for disponibel indkomst[1] i Danmark for første gang steget til over 30. Det er første gang, at Danmark bryder denne grænse i de 35 år, som Danmarks Statistik har opgjort dette mål for. I alle årene fra 1987-2020 har Danmark haft en Gini-koefficient over 22, men under 30.
Er stigningen i koefficienten drevet af underliggende faktorer, som fx den teknologiske udvikling og globaliseringen, så kan man forvente, at Gini-koefficienten stiger yderligere i de kommende år. En stor del af årsagen til stigningen i Gini-koefficienten ser dog ud til at skyldes ændringer i skatter, afgifter og overførsler – og afspejler dermed politiske valg.[2]
Gini-koefficienten er i nogen grad konjunkturafhængig. Fx ser vi, at koefficienten faldt ret kraftigt omkring finanskrisen, hvilket bl.a. skyldtes et fald i aktieindkomster.[3] Og der kan derudover være forbehold i enkelte år, hvor der er sket ekstraordinære udbetalinger. I 2021 blev der fx udbetalt feriepenge, som følge af implementeringen af den nye ferielov, hvilket påvirker Gini-koefficienten positivt.[4]
Gini-koefficienten er et af de mest udbredte mål for at opgøre indkomstulighed i verden. Fx opgør både Danmarks Statistik og OECD Gini-koefficienten hhv. nationalt og internationalt.
[1] Det indkomstbegreb, der anvendes, er den hustandsækvivalerede disponible indkomst. Dette indkomstbegreb beskriver den ind-komst, som en husstand har efter skat inkl. offentlige overførsler korrigeret for antallet af børn og voksne i husstanden.
[2] Se: https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/uligheden-i-disponibel-indkomst-er-steget-med-33-procent-paa-25-aar/
[4] Gini-koefficienten blev forøget som følge af udbetalingerne i 2020, se: https://indblik.dk/nye-tal-afsloerer-regeringen-lever-ikke-op-til-centralt-loefte-om-at-bekaempe-ulighed/
