Videre til indhold
  • Analyse
  • Debatindlæg
  • Small Great Nation
  • Corona
  • Finanskrisekommissionen
  • Øvrigt
  • Ydelser
  • Nyheder
  • Analyser & Projekter

    Analyser & Projekter

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
    • Klima & Miljø
    • Arbejdsmarked & Uddannelse
    • Globalisering & Sammenhængskraft
    • Vækst, Erhverv og Offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
    • Small Great Nation
  • SGN
  • Om os
  • Kontakt
Klima & miljø, Vækst, erhverv og offentlige finanser, Analyse

26. september 2022

Grønne aftaler koster 4 mia. kr. årligt frem mod 2030

Folketinget har i S-regeringens tid (2019-2022) indgået en række grønne aftaler. Denne analyse opgør de finanspolitiske konsekvenser af aftalerne. Samlet har aftalerne medført en gennemsnitlig finanspolitisk udgift på 7 mia. kr. årligt fra 2020 til 2030, hvoraf tiltag med en direkte reduktionseffekt i 2030 udgør ca. 4 mia. kr. Aftalerne har bidraget med en reduktion i udledningerne af drivhusgasser på ca. 14 mio. ton i 2030.

Del
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky X-twitter

Hovedkonklusioner

Siden S-regeringens tiltrædelse i 2019 har Folketinget indgået en række ”grønne aftaler”, som har haft betydning for den danske klimapolitik. Aftalerne har bl.a. bragt Danmark tættere på målet om en 70 pct. reduktion af udledningerne i 2030, sammenlignet med udledningerne i 1990. I alt har aftalerne således reduceret ca. 14 mio. ton CO2 i 2030. Men der udestår fortsat en reduktion på 5,4 mio. ton for at nå 2030-målet.

Reduktionerne i aftalerne er opnået med forskellige politiske værktøjer, herunder tilskud, regelregulering og afgifter. Valget af politisk instrument har betydning for de offentlige finanser. Fx vil en tilskudsordning til energirenoveringer eller klimavenlige produktionsteknologier medføre en udgift for statskassen. Omvendt vil en afgift på udledninger af drivhusgasser give en indtægt. Regulering – fx ændring af kravene til, hvilke typer affald affaldsværkerne må brænde af – kan gennemføres uden effekter for de offentlige budgetter.

Alle tre typer af værktøjer har været brugt i de grønne aftaler, der er indgået. Denne analyse beregner konsekvenserne for de offentlige budgetter af de tiltag i de grønne aftaler, som bidrager til at reducere CO2-udledningerne frem mod 2030. Tiltagene udgør tilsammen en nettoudgift for de offentlige budgetter på 4 mia. kr. om året i gennemsnit fra 2020 til 2030.

Indtægterne kommer fra de aftaler, hvor nye eller højere afgifter har givet CO2-reduktioner samt et provenu til statskassen. Det drejer sig særligt om CO2-afgiften på industrien (grøn skattereform) samt en kørselsafgift på lastbiler.

Beregningen af udgifterne er foretaget ved en gennemgang af udgiftsposterne i alle de grønne aftaler. Udgiftsposterne er medtaget i beregningen, hvis der er konkrete CO2-reduktioner forbundet med udgiftsposterne. Fx er udgifter til forskning og udvikling ikke indregnet i denne opgørelse. Desuden er kompensationsordninger indført i forbindelse med CO2-reducerende afgifter medregnet.

Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da den beror på en række konkrete vurderinger af tiltagenes art og virkningsmåde. En detaljeret gennemgang af metoden bag denne analyse kan findes i metodebilaget.

Vi ser kun på, hvordan aftalerne har påvirket de offentlige budgetter. CO2-reduktioner har imidlertid betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, som denne analyse ikke belyser. Øget regulering kan fx påføre erhvervslivet forøgede omkostninger, mens reduktioner af drivhusgasser og andre afledte miljøeffekter omvendt kan give en samfundsøkonomisk gevinst.

Download
Hent analysen
Udarbejdet af
Loading...
Ulrik Beck
Cheføkonom, ph.d.
urb@kraka.dk
+45 31 40 87 05
Niels Storm Knigge
Ledende økonom
nsk@kraka.dk
+45 40 76 76 23
Andreas Lund Jørgensen
Seniorøkonom
alj@kraka.dk
+45 50 41 12 37
Omtale

Analysen er omtalt i Finans den 14. december 2022.

Få ny viden direkte i din indbakke

Generelt
  • Fonden Kraka
  • Rigensgade 11, 3.
  • 1316 København K
  • CVR: 33848099

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Navigation
  • Aktuelt
  • Analyser
  • Redegørelse for god Fondsledelse
  • Medarbejdere
  • Kontakt
Kontakt
  • kontakt@kraka.dk

© 2025 Kraka – CVR: 33848099

Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Main Menu
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky