Historisk set opnår elever med efterkommerbaggrund i gennemsnit lavere karakterer i grundskolen end elever med dansk oprindelse. Mønsteret blev imidlertid brudt i 2020, hvor piger med efterkommerbaggrund for første gang opnåede lige så høje standpunktskarakterer som etnisk danske drenge. Det er overvejende et resultat af, at pigerne stikker fra drengene på tværs af herkomst. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2021, og samme udvikling ses også, når man kigger på prøvekaraktererne.
Tallene i 2020 og 2021 kan være påvirket af covid-19 pandemien og skal derfor tolkes varsomt. Men udviklingen i standpunktskarakterer har været i gang i en længere årrække, og forskellen mellem de to grupper er faldet støt fra 0,38 karakterpoint i 2013 til 0,04 karakterpoint i 2021. Billedet er det samme, hvis man ser på forskellige grupper af efterkommere og fx begrænser gruppen til elever med ikke-vestlig baggrund.
Udviklingen skyldes først og fremmest, at forskellen i standpunktskarakterer på tværs af køn har været stigende, mens forskellen på tværs af herkomst er stagneret. Køn er således på vej til at blive lige så afgørende som herkomst, når man ser på standpunktskarakterer. Forskellen mellem drenge og piger er steget fra 0,61 karakterpoint til 0,92 karakterpoint fra 2013 til 2021, mens forskellen mellem elever med dansk oprindelse og elever med efterkommerbaggrund har ligget stabilt omkring 0,94 karakterpoint i samme periode.
Karakterforskellen på tværs af køn er også steget, når man ser på karaktererne til afgangsprøven i 9. klasse, men forskellen på tværs af herkomst er stadig markant større. I 2019 var forskellen i prøvekarakterer mellem drenge og piger i gennemsnit 0,81 karakterpoint, mens forskellen mellem elever med efterkommerbaggrund og elever med dansk oprindelse var 1,26 karakterpoint. Til forskel fra standpunktskaraktererne er forskellen i prøvekarakterer på tværs af herkomst faldet siden 2013.
Den stigende karakterkløft mellem drenge og piger kan have store konsekvenser, i det omfang at karakterer afspejler en læringsgevinst. Hvis drengene ikke udfylder deres faglige potentiale i grundskolen, kan det blive sværere for dem at konkurrere med pigerne, når de kommer længere i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Dette kan føre til store omkostninger for både samfundet og individet. Selvom udviklingen er positiv for pigerne med efterkommerbaggrund, bør den stigende kønsforskel give anledning til, at aktører i og omkring grundskolen sætter køn endnu højere på dagsordenen.
