Gymnasiekarakterer har fået større betydning for unges fremtid
Unges oplevelse af et øget præstationspres i uddannelsessystemet tyder på at have hold i virkeligheden. En ny analyse fra Kraka-Deloitte viser, at der er en klar sammenhæng mellem karakterer i gymnasiet, og hvordan man klarer sig senere i livet.
Når man diskuterer unges trivsel, er uddannelsessystemet en uomgængelig faktor. Det er her, den unge generation oplever et markant præstationspres, hvilket kan være en medvirkende årsag til unges øgede stress og mistrivsel i dag. Men hvorfor synes nutidens unge at opleve et større pres end tidligere generationer?
En ny analyse fra Kraka-Deloitte viser, at karakterer i gymnasiet ser ud til at have fået en markant større betydning for unges fremtid, når man ser på indkomst, uddannelseslængde, parforhold og beskæftigelse.
Analysen viser, at blandt 35-årige i 2019 tjener personer med de højeste karakterer fra gymnasiet 60 pct. mere end dem med de laveste karakterer. Og den indkomstmæssige forskel mellem personer med høje og lave gymnasiekarakterer er kun blevet større siden 1995. Samtidig ser karakterer også ud til at have fået en større betydning for uddannelseslængde, hvilket også kan være en del af forklaringen på, hvorfor karakterer er blevet vigtigere for indkomsten senere i livet.
Derudover tyder analysen på, at kvinders fremtidige løn afhænger mere af deres karakterer end mænds, hvilket kan indikere, at presset for gode karakterer er steget mere for kvinder. Det kan være med til at lægge et yderligere pres på unge kvinder og være en af flere årsager til, at de i gymnasiet generelt trives dårligere end unge mænd.
Analysen tyder altså på, at det er berettiget, når unge i dag oplever et øget præstationspres i uddannelsessystemet. Det faktum, at gymnasiekarakterer i højere grad end tidligere ser ud til at påvirke bl.a. unges fremtidige indtjeningsmuligheder, kan bidrage til et øget karakterpres blandt gymnasieelever.
