Hvad koster en bedre normering i daginstitutionerne?

Socialistisk Folkeparti (SF) vil have lovpligtige normeringer i de danske daginstitutioner, hvilket Socialdemokratiet overvejer at støtte. Kravet fra SF lyder på maks. 6 børn pr. voksen i børnehaverne og maks. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne. Pædagogernes fagforening BUPL har samme normeringskrav, men kræver, at ledere ikke tæller med i normeringen, og at andelen af uddannede pædagoger opnormeres til 80 pct. Denne analyse undersøger, hvor mange pædagoger, der skal ansættes i kommunerne både i dag og i 2025, for at kravene overholdes, og hvad det vil medføre i offentlige udgifter for kommunerne.

Kasper Hjalager Albrechtsen

kha@kraka.dk

Der vil i de kommende år komme flere børn i 0-5 års-alderen. Der er derfor stor forskel på, hvor mange pædagoger, der skal ansættes i dag og i 2025 for at overholde kravene til minimumsnormeringer. Analysens resultater viser:

Normeringskrav, hvor ledere tæller med i normeringen:

Der skal i dag ansættes mindst 2.100 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for knap 900 mio. kr.
Der skal i 2025 ansættes mindst 9.700 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for 3,3 mia. kr.

Normeringskrav, hvor ledere vægter 10 pct. i normeringen (SF’s forslag), se figur:

Der skal i dag ansættes mindst 4.850 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for ca. 2 mia. kr.
Der skal i 2025 ansættes mindst 12.350 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for 4,4 mia. kr.

Normeringskrav, hvor ledere vægter 0 pct. i normeringen og andelen af uddannede pædagoger udgør 80 pct. (BUPL’s forslag):

Der skal i dag ansættes mindst 5.150 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for knap 3,1 mia. kr.
Der skal i 2025 ansættes mindst 12.700 flere pædagoger, hvilket vil medføre øgede offentlige lønudgifter for 5,3 mia. kr.