Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet?

Omtalt i Jyllands-Posten den 27. juni 2016.

I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen, hvilket reducerede indkomstoverførslerne til flygtninge og familiesammenførte. Analysen ser nærmere på, om lavere overførsler til flygtninge har negative konsekvenser for flygtningebørns uddannelse. Dette spørgsmål belyses ved at undersøge konsekvenserne af indførslen af starthjælp i 2002, som har mange lighedspunkter med integrationsydelsen. 

Hovedkonklusioner 

• Starthjælp har øget beskæftigelse og erhvervsindkomst for flygtningeforældre, hvilket stemmer overens med tidligere forskning. Denne stigning var dog ikke nok til at kompensere fuldt ud for faldet i overførselsindkomst – i gennemsnit er den samlede indkomst de første tre år reduceret med 41.000 kr. Effekten er midlertidig –7 år efter ankomst til Danmark har reformen ikke nogen effekt på arbejdsmarkedstilknytning. Det tyder på, at der altså ikke er langsigtede gevinster for integrationen på arbejdsmarkedet ved at sætte ydelserne ned for flygtninge.

• Der er stort set ingen forskel i flygtningebørns uddannelse, når vi sammenligner børn med forældre på kontanthjælp med børn med forældre på starthjælp. Børn fra de to grupper opnår det samme karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve, samme sandsynlighed for at afslutte 9. klasse og samme sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Børn, der er påvirket af reformen, er mindre tilbøjelige til at gå op til alle danskprøver i 9. klasses afgangsprøve, men dette resultat er forbundet med betydelig usikkerhed.  

• Starthjælp har ikke øget flygtningebørns indkomst fra fritidsarbejde mv. Det peger på, at børn med forældre på starthjælp ikke arbejder mere for at kompensere for familiens fald i indkomst.