Klarer beboere i ghettoer sig bedre eller dårligere?
I dette notat præsenterer vi indledningsvis en deskriptiv sammenligning af socioøkonomiske karakteristika for beboerne i hhv. udsatte, almene og øvrige boligområder. Herefter undersøger vi med udgangspunkt i international og dansk forskning, hvorvidt boligområder påvirker beboernes adfærd, eller om der er tale om en tilbøjelighed til, at folk med bestemte karakteristika vælger at bosætte sig i udsatte boligområder. Resultaterne viser, at boligområdet kan have en effekt på beboerne. Især hvis de er tilflyttet området i barndommen. En del af skævvridningen skyldes dog, at de i udgangspunktet svageste personer vælger at bo i de udsatte boligområder. Svage socioøkonomiske karakteristika for beboere i ghettoer må derfor ikke udelukkende tolkes som effekt af boligområdet.
Hovedkonklusioner
- Ghettoer er defineret ved en stor andel beboere med anden etnisk baggrund, svag tilknytning til arbejdsmarkedet samt høj forekomst af kriminalitet. Derudover har beboere i ghettoer i Danmark endvidere lavere uddannelser og har større sundhedsmæssige udfordringer end resten af den danske befolkning.
- Skandinaviske forskere finder, at de svageste flygtninge vælger at bo i områder med stor koncentration af indvandrere. Det er alene denne selvselektion, der forårsager den negative korrelation mellem etnisk koncentration og flygtningenes præstation i deskriptive analyser. Det er ikke områdets påvirkning af flygtningene.
- Effekten af ghettoer varierer imidlertid. Hvis der ledigheden blandt personer med samme etnicitet i området eksempelvis er relativt lav påvirkes den enkelte relativt mere positivt. Dette siger dog ikke noget om, hvorvidt en placering i et belastet område ligefrem skulle være bedre end udenfor.
- Amerikanske undersøgelser giver ikke et klart svar på, om voksne generelt har gavn af at fraflytte ghettoer. Børn kan have gavn af at fraflytte ghettoer, især hvis fraflytning sker i tidlig barndom. På kortere sigt kan omplacering af børn og unge dog resultere i en forringet faglig præstation i skolen. Det tilskrives de forstyrrelser, der medfølger, når de bliver tvunget til at udskifte deres velkendte miljø og vennekreds.
- Kriminalitet og sundhed er de to områder, hvor en dårlig netværkskvalitet kan påvirke flygtninge mest negativt i skandinaviske ghettoer. Amerikanske undersøgelser understøtter, at både kriminalitet og sundhed kan påvirkes betydeligt af det miljø, man bor i.
Anbefalinger
- Beboere i ghettoer er generelt svagere end beboere i andre områder mht. fx uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed og kriminalitet. Eksistensen af ghettoer skyldes i nogen grad selvselektion.
- Det er i gennemsnit ikke afgørende for en flygtnings økonomiske præstation, om vedkommende placeres i en ghetto eller ej, men beskæftigelsesandelen blandt personer med samme etnicitet i lokalområdet har betydning. Når det kommer til sundhed og kriminalitet er påvirkningen af at bo i en ghetto negativ. Og for nogle børn kan der være en langsigtet gevinst ved at flytte ud af ghettoer.
- Det giver derfor fortsat god mening at reducere antallet af beboere i ghettoer generelt, men man skal ikke forvente så store gevinster som rent deskriptive analyser indikerer. Og man bør være opmærksom på, at nogle ghettoer med gode netværk faktisk kan have en gavnlig effekt.