Køn er for første gang blevet en mere afgørende faktor end herkomst i afgivningen af standpunktskarakterer i 9. klasse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Vi ser på elever i 9. klasse, der enten har dansk oprindelse eller efterkommerbaggrund. Elever med indvandrerbaggrund indgår derved ikke i analysen. Hvis man deler gruppen op efter køn, finder vi, at piger i 2013 har et karaktergennemsnit, der er 0,6 karakterpoint højere end drengenes. Opdeler man i stedet gruppen efter herkomst, finder vi, at elever med dansk oprindelse har et gennemsnit, der er 1,0 karakterpoint højere end eleverne med efterkommerbaggrund. I 2013 er forskellen, når man ser på herkomst, altså 0,4 karakterpoint større end forskellen på tværs af køn.
I 2022 er billedet imidlertid det modsatte. Når man opdeler på køn, er forskellen i standpunktskarakterer nu 0,1 karakterpoint højere, end når man opdeler på herkomst. Dette understreger, at køn er en stadig vigtigere skillelinje i den danske folkeskole.
Herkomst har stor betydning for, hvilke forudsætninger man har for at klare sig godt i skolen. Blandt elever med efterkommerbaggrund er der f.eks. markant færre, der har forældre med en videregående uddannelse. Denne forskel findes ikke på tværs af køn. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at køn alligevel er blevet en mere afgørende skillelinje end herkomst.
Det kan have store konsekvenser for den gruppe af elever, der sakker bagud, da der generelt er en positiv sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer i grundskolen og fremtidig indkomst. Derudover har karaktererne i grundskolen betydning for elevernes adgang til ungdomsuddannelserne. Det er derfor vigtigt, at de danske politikere tager udviklingen alvorligt.
