Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private job

​Hovedkonklusioner

• I perioden fra 1999-2007 blev der lukket otte kaserner. I gennemsnit sker der et betragteligt fald i antallet af arbejdspladser i forsvaret i den berørte kommune i årene efter beslutningen om lukning. Over samme periode, sker der ikke et fald i antallet af private arbejdspladser i den berørte kommune. For at rense for konjunkturudsving o.l. er tallene korrigeret for den generelle udvikling i beskæftigelsen i den pågældende sektor for samtlige 33 kommuner, der har en kaserne.
  

• En mere tilbundsgående statistisk analyse, som bl.a. tager højde for samvariation i beskæftigelsesudviklingen over årene, giver samme konklusion. Der er således ikke nogen positiv sammenhæng mellem beskæftigelsen i forsvaret og beskæftigelsen i den private sektor i de pågældende kommuner. Disse resultater er robuste over for ændringer i sammensætningen af kommuner, der indgår i analysen.
  

• Lukningen af en statslig arbejdsplads kan ikke nødvendigvis sidestilles med udflytningen af statslige styrelser blot med modsat fortegn. Hvis udflytningen eksempelvis involverer opførelsen af nye bygninger kan effekten af udflytning midlertidigt være større end effekten af lukning. Ligeledes kan det spille en rolle at sammensætningen af ansatte (målt ved uddannelse mv.) er forskellig på en kaserne og på en statslig styrelse. Med forbehold for disse forskelle indikerer analysen, at en udflytning af statslige arbejdspladser ikke vil føre til højere private beskæftigelse i de kommuner, hvortil udflytningen sker.