Analyse
Onsdag 3. maj 2017
Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder
Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale uddannelser skærpes fra 2019. Fremover skal elever have et gennemsnit på mindst 5,0 af alle standpunktskarakterer og have bestået folkeskolens lovbundne afgangsprøver for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. Samtidig indføres et karakterkrav til den 2-årige HF-uddannelse. Dette notat ser på, hvordan adgangskravet påvirker unge fra socialt udsatte boligområder.
Analysen er omtalt i Information den 3. maj 2017
Hovedkonklusioner
- Der har gennem de seneste år været en øget tendens til at unge fra socialt udsatte boligområder begynder på en gymnasial uddannelse. Fra 2009 til 2014 er andelen, som påbegynder en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb steget fra 43 til 54 pct.
- Gennem samme periode ville det nye adgangskrav have afskåret knap 15 pct. af de unge fra de socialt udsatte boligområder, som påbegyndte en gymnasial uddannelse. Det er især elever fra HF og HHX, som ville blive ramt af karakterkravet.
- Fuldførelsesprocenten er mindre for elever, som ikke opfylder adgangskravene, end for elever, der lever op til kravene. Det er imidlertid stadig størstedelen af eleverne, der ikke opfylder adgangskravene, som fuldfører en gymnasial uddannelse.
- Tidligere undersøgelser har vist, at indkomstmobiliteten er faldet siden starten af 00’erne og at uddannelsesmobiliteten i Danmark i dag ikke er større end i USA. Når elever fremover skal leve op til højere karakterkrav for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, så kan man risikere, at unge fra de socialt udsatte boligområder bliver af- skåret fra at påbegynde en gymnasial uddannelse. Det kan føre til en reduktion i ind- komst- og uddannelsesmobiliteten – og føre til at færre unge får mulighed for at ud- nytte deres fulde potentiale.