Nye tal fra Vejdirektoratet bekræfter Krakas skepsis over for betalingsringen
I Krakas nylige indlæg i Analyse i Politiken d. 10.1.2011 indgik en beregning af, hvilke indkomstgrupper der vil vinde ved en betalingsring omkring København. Nye tal fra Vejdirektoratet (VD) viser imidlertid, at tidsbesparelserne vil være endnu mindre end først antaget.
"Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at ringen kun i et begrænset omfang vil forbedre fremkommeligheden og miljøet" udtaler Cheføkonom i Fonden Kraka Jens Hauch, og fortsætter "Vores beregninger baseret på de nye tal viser, at bilisterne i hovedstadsomådet vil miste over 1 mia. kr. årligt, selv når værdien af tidsbesparelsen medregnes. Det styrker vores tidligere konklusion om, at betalingsringen ikke er en intelligent løsning, og at regeringen bør vurdere alternativerne, f.eks. den mere visionære GPS-teknologi".