Økonomiske effekter af svensk grænsekontrol
4. januar 2016 genindførte Sverige ID-kontrol ved sine grænser for at dæmme op for den stigende immigration. ID-kontrol kan blandt andet have konsekvenser i form af længere pendlertid mellem Skåne og Hovedstadsregionen. Dette notat beregner de økonomiske omkostninger i form af ekstra pendlertid i Øresundregionen grundet genindført grænsekontrol.
Hovedkonklusioner:
I 2013 pendlede 15.509 personer til et arbejde på den anden side af Øresund. Heraf var 93 pct. pendlere som var bosiddende i Skåne og havde et job på Sjælland.
Ca. 40 pct. af alle pendlere benytter tog som transportmiddel. Andre 40 pct. benytter Øresundsbroen, og ca. 20 pct. benytter færgeoverfarten ved Helsingør-Helsingborg. Pt. ser det ikke ud til, ID-kontrollen betyder et tidstab for pendlere med færge eller bil. Tidsomkostningen er derfor alene relateret til tidstabet for togpendlere.
En simpel beregning tyder på, at den genindførte ID-kontrol fører til et økonomisk tab i form af forlænget pendlertid på knap 50 mio. kr. årligt for Danmark og Sverige samlet set. Der er således tale om en begrænset omkostning.
Tidstabet vil kunne føre til en reduktion i arbejdsudbuddet, der dog med stor sandsynlighed vil være væsentligt under 30 personer for Danmark og Sverige samlet set.
Anbefaling:
Det er vigtigt for økonomisk vækst, at arbejdskraft og varer let kan passerer grænser. Tidsomkostningen ved ID-kontrol og de afledte arbejdsudbudseffekter heraf er imidlertid formentlig begrænsede. Beslutningen om ID-kontrollen bør derfor primært træffes ud fra politiske og humanitære system, i mindre grad pga. bekymring for arbejdsmarkedet i regionen.