Analyse
Tirsdag 11. okt 2016

Studerendes brug af Ungdomskort

Ungdomskortet er en rabatordning, som giver mulighed for frit at bruge offentlig transport mellem bopæl og uddannelsessted for 615 kr. om måneden. Det kan benyttes af studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. D. 1. juli 2016 blev prisen på kortet sat op for studerende på de videregående uddannelser, som pendler langt. Studerende i 25 udvalgte udkantskommuner er dog undtaget fra prisstigningen. Dette notat undersøger hvem, der bruger Ungdomskortet, og ser nærmere på argumenterne for og imod Ungdomskortet.

Hovedkonklusioner

  • Ud af i alt 65.000 brugere af Ungdomskort på de videregående uddannelser i 2014 boede 48.000 i en bykommune. Knap 1.000 boede i en kommune i yderområderne. Dermed er Ungdomskortet altså i høj grad en støtte til unge, som bor i byerne, og bliver kun i meget lille omfang brugt af studerende, som bor i yderområderne.
  • D. 1. juli 2016 steg prisen på Ungdomskortet for de studerende på videregående uddannelser, som pendler langt. Studerende, som bor i en af 25 udvalgte kommuner, der ligger væk fra de store byer, blev fritaget for prisstigningen. I 2014 boede 4.000 brugere af Ungdomskort i disse kommuner.
  • 20.000 brugere boede i København i 2014. Ud af disse pendlede 11.500 til en institution i København og 4.500 til Roskilde Universitet. Disse brugere er altså ikke berørt af den foreslåede prisstigning. Dermed ydes fortsat rabat til et stort antal studerende, som bor i København og ikke pendler langt.

 

Anbefalinger

  • Ungdomskortet er en upræcis støtteordning, som bør afskaffes, derfor er den bebudede rabatreduktion et skridt i rigtig retning. Kortet er særligt uhensigtsmæssigt, hvis formålet er at gøre det lettere for unge i yderområderne at pendle til byerne, da støtten i høj grad går til unge, som bor i byerne. Men den bebudede begunstigelse af særlige udkantskommuner er ikke en god ide: Hvis man politisk ønsker at studerende bosætter sig i disse områder, findes der mere direkte instrumenter.