Udgifter til ungdomsuddannelser i international sammenhæng

I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt på ungdomsuddannelserne – dvs. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Et af argumenterne for besparelserne er, at Danmark internationalt ligger i top, hvad angår udgifter til uddannelse. I dette notat ser vi nærmere på udgiftsudviklingen for ungdomsuddannelserne de seneste år og sammenligner udgiftsniveauet med de øvrige OECD-lande.

Nicolai Kaarsen

Hovedkonklusioner:

Danmark anvendte godt 1,2 pct. af BNP på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i 2012 – det seneste år med sammenlignelige data. Det er lidt over gennemsnittet for OECD- og EU21-landene og placerede Danmark på en 11. plads i OECD-regi.

Danmarks relativt høje placering afspejler bl.a., at vi har mange elever på ungdomsuddannelserne. Hvis man justerer for antal elever, får man et mål for hvor mange midler, der går til at sikre kvaliteten for den enkelte elev relativt til vores velstandsniveau, og her ser billedet anderledes ud: Danmarks lå på en 24. plads i 2012 under gennemsnittet blandt OECD- og EU21-landene og under lande som Slovenien, Italien, Mexico og Tjekkiet.

Udgifterne til ungdomsuddannelserne er steget med 31 pct. siden 2008. I samme periode er antallet af elever på ungdomsuddannelserne steget med omkring 15 pct., hvilket forklarer en del af udgiftsstigningen.

Der er ikke OECD-tal for udgifterne til ungdomsuddannelser efter 2012, men en skønsmæssig fremskrivning tyder på, at Danmark er steget omtrent 3 pladser i den førstnævnte rangering og har en uændret placering i den anden rangering fra 2012 til 2014.