Udviklingen i gevinsten ved at arbejde

Notatet er omtalt på www.berlingske.dk den 4. oktober 2016.

Hovedkonklusioner

• Den samlede beskatning af sidst tjente krone er faldet både i bund og top i perioden 1994 til 2014. For topskatteydere faldt den fra 77 pct. til 66 pct. og for bundskatteydere fra 61 pct. til 53 pct. Topskatteyderne udgjorde i 2014 10 pct. af alle skattepligtige, mens andelen i 2008 var over 20 pct.

• Gevinsten efter skat af sidst tjente krone udtrykker, hvor meget man har tilbage, når alle skatter og afgifter er betalt. Det er størrelsen af denne, der reelt giver tilskyndelsen til at arbejde. Bundskatteyderne er i perioden gået fra at høste 39 øre per krone til 47 øre per krone, når alle skatter og afgifter er betalt. De højeste indkomster er gået fra at høste 23 til 34 øre per krone.

• Således er gevinsten efter skat af sidst tjente krone for topskatteydere steget med 49 pct. over hele perioden, hvorimod den kun er steget med 21 pct. i bunden. En reduktion på 5 pct. point af marginalskatten på indkomst for de højeste indkomster, som der lægges om til i 2025-planen, vil medføre en yderligere stigning i gevinsten af sidst tjente krone på 11 pct. Det svarer til godt en fjerdedel af stigningen i de foregående 20 år.

• Faldet i den samlede beskatning af sidst tjente krone i toppen har reduceret den tidligere meget kraftige forvridning. Den største forvridning via indkomstskatterne ligger fortsat i toppen – sådan er det pr. konstruktion med et progressivt indkomstskattesystem. Derfor kan den største arbejdsudbudseffekt fortsat hentes ved topskattelempelser.

• Det er dog også således, at forvridningerne af den nuværende beskatning i toppen er lavere, end ved de tidligere særdeles høje sammensatte beskatninger af den sidst tjente krone, hvorfor gevinsten ved fortsatte topskattereduktioner er lavere end ved de tidligere reduktioner. Afvejningen mellem et højere arbejdsudbud og dermed samlet økonomisk velstand over for en lige indkomstfordeling er dog fortsat et rent politisk valg.