Begrænsning af handel mellem geopolitiske grupper kommer med en regning
Fornyet fokus på protektionisme og industripolitik kan være med til at ændre vores handelsmønstre og udfolde sig i en situation, hvor verdenshandlen i højere grad fragmenteres. Vi anvender en international handelsmodel til at undersøge de langsigtede konsekvenser for dansk økonomi og erhvervsliv i konstruerede scenarier af nye handelsbarrierer, hvor vi øger toldsatser mellem geopolitiske grupper af venner, ikke-venner og neutrale regioner.
Det viser analysen:
- Et tiltagende fokus på handels- og industripolitik vil komme med en regning til virksomheder og forbrugere, når geopolitiske grupper af venner og ikke-venner, set fra Danmarks perspektiv, hæver toldsatser over for hinanden med 10 pct.-point. Handelsstrømme ændrer sig, så handlen forskyder sig mod interne udvekslinger i bestemte regioner, mens den nedskaleres på tværs.
- Danmark rammes hårdere end EU-gennemsnittet af at begrænse handel gennem toldmure. De negative effekter på økonomien i Danmark svarer til en årlig udgift på ca. 2.870 kr. pr. husstand i et scenarie hvor toldbarrierer hæves med 10 pct.-point mellem gruppen af venner og ikke-venner (fx Kina og Rusland).
- Forskydningerne i verdenshandlen ændrer på, hvilke varer landene producerer. I Danmark oplever skibsfart, landbrug og fødevareindustrien den største nedgang i produktionen. I EU er det skibsfart, mineralolieprodukter og køretøjsindustrien.
Regioner er generelt bedre økonomisk stillet i en handelskonflikt, hvis de ikke gengælder toldforøgelser, end hvis de gør. Neutrale lande kan som udenforstående opleve økonomiske gevinster, idet deres varer bliver relativt mere konkurrencedygtige.