Kraka-Deloitte anbefaler en høj og ensartet CO2-afgift. Ensartede CO2e-afgifter og kvotesystemer er effektive værktøjer til at reducere drivhusgasudledninger. De sikrer, at alle har de samme økonomiske tilskyndelser til at reducere CO2e-udledningerne. Reduktionerne bliver dermed foretaget de steder i økonomien, hvor det lettest og billigst kan lade sig gøre.
I denne analyse undersøger vi de makroøkonomiske effekter samt effekten på CO2e-udledninger, af en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e. Analysen bygger på de eksisterende CO2-afgifter i europæiske lande, som primært dækker udledninger fra fossile brændsler i transport og opvarmning af ejendomme, og derfor har vi fokuseret på effekten på denne del af udledningerne. Kvotesektoren er fx typisk fritaget fra CO2-afgiften.
Afgift leverer 20 pct. reduktion uden at svække økonomien
Effekten af afgiftsstigningen på udledningerne af drivhusgasser beregnes til at være ca. 6,5 pct. det første år, jf. figur 1. Udledningerne er efter fem år 19 pct. lavere, end hvis afgiften ikke blev forøget. Det svarer til en reduktion på 3 mio. ton, hvis man tager udgangspunkt i den del af Danmarks udledninger i 2019, som analysen er baseret på, se anmærkning i figuren.
Et typisk argument imod at indføre høje afgifter på fx CO2e-udledning er, at afgiften vil have en negativ effekt på indkomst og beskæftigelse. Resultaterne i vores analyse peger på, at der ikke er nogen synlig effekt på hverken BNP eller beskæftigelsen i årene efter, at CO2e-afgiften hæves, jf. figur 1. Analysen giver således ikke anledning til bekymring for den negative virkning af CO2e-afgifter på økonomiens sundhed.
Baseret på historiske ændringer i CO2-afgiften
Det skal bemærkes, at de beregnede effekter på økonomien i denne analyse er baseret på væsentligt mindre ændringer i afgiftssatsen end det betragtede stød på 570 kr. pr. ton. Derudover dækker de eksisterende afgiftssatser kun en delmængde af økonomien. En afgift på 750 kr., som dækker hele økonomien, kan være omfattende for mange virksomheder, og effekten på økonomien er ikke nødvendigvis proportional med afgiftens størrelse, som der lægges til grund her. Effekten på økonomien afhænger også i høj grad af, hvordan provenuet fra afgiften anvendes.
