EU-medlemskab løfter kvaliteten af samfundsinstitutionerne for nye medlemslande

Anklagerne om valgsvindel og stormen på Kongressen i USA, hvor en vred folkemængde indtog et af symbolerne på det amerikanske demokrati, viser, hvordan polarisering og misinformation kan udfordre demokratiet. Og hvorfor et stærkt værn er nødvendigt for et liberalt demokrati. Et af de mulige værn mod antidemokratiske tendenser er velfungerende samfundsinstitutioner, som sikrer et uafhængigt retsvæsen og afholdelse af retfærdige valg. Det gælder også her i Europa, hvor EU spiller en vigtig rolle for at beskytte og fremme kvaliteten i de bærende samfundsinstitutioner.

For at blive optaget i EU skal et land respektere EU’s demokratiske værdier og forpligte sig til at fremme dem. Konkret skal et ansøgerland leve op til Københavnskriterierne¹:  

• Stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af minoriteter.

• Velfungerende markedsøkonomi, der kan håndtere konkurrencen og markedskræfterne på det europæiske marked.

• Overtage EU’s samlede regelværk og påtage sig de forpligtigelser, der følger med et medlemskab. Det omfatter målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Effekten af EU's demokratiske værdier
Vores analyse viser, at EU’s krav til demokratiske værdier ser ud til at have effekt på kvaliteten af samfundsinstitutionerne. Der har således været en betydelig fremgang i institutionskvaliteten for de nye EU-lande, som havde et lavt udgangspunkt, jf. Figur 1. Nye EU-lande med et højt udgangspunkt har derimod ikke oplevet forbedringer og nogle, fx Ungarn, har oplevet tilbagegang.

Fremgangen i institutionskvalitet er fx markant i blandt andet de tre baltiske lande samt Bulgarien og Rumænien, som alle havde et lavt niveau af institutionskvalitet i 1996. Det tyder altså på, at der har været en betydelig catching up i institutionskvalitet. Estland har endda overhalet EU-gennemsnittet.

Analysen peger også på, at det er optagelsen i EU og Københavnskriterierne, der har haft en positiv effekt på kvaliteten af samfundsinstitutionerne. Catching up viser sig nemlig ikke som et generelt fænomen. Tværtimod er der ingen systematisk fremgang for lande uden for EU med samme udgangspunkt i 1996 som de nye EU-lande.

De demokratiske værdier og kvaliteten af samfundsinstitutionerne afspejler grundlæggende rettigheder for borgerne i landet, som har stor værdi i sig selv. Vished om en retfærdig rettergang, hvis man bliver anklaget for en forbrydelse, har fx stor menneskelig værdi.

Løft i velstand
Samfundsinstitutionerne har også en direkte effekt på den økonomiske udvikling. I en tidligere Small Great Nation-analyse har vi påvist, at bedre institutionskvalitet giver et løft til den økonomiske velstand. Konkret betyder en forbedring i institutionskvaliteten på 1 indekspoint i gennemsnit et løft i BNP pr. beskæftiget på ca. 8 pct. på kort sigt.² Letland og Estland har fx oplevet en forbedring i institutionskvaliteten på 0,6-0,7 indekspoint, hvilket svarer til en stigning i BNP pr. beskæftiget på ca. 5-6 pct. Effekten er større på længere sigt og ser også ud til at være større, jo lavere udgangspunktet for institutionskvalitet er.

I Polen og Ungarn har der været bekymrende antidemokratiske tendenser de seneste år, hvor domstolenes og mediernes uafhængighed trues.³ Dette viser sig også i målene for institutionskvalitet, hvor Ungarn har oplevet et fald på 0,5 indekspoint siden 2006, og Polen har oplevet et fald på 0,2 indekspoint siden 2014.

Figur 1

Danskerne vil fastholde krav til værdier 
Tilbagegangen i Polen og Ungarn kan tyde på, at EU mangler instrumenter til at opretholde en høj institutionskvalitet. Analysen viser også, at gamle EU-lande, som Grækenland og Spanien, har oplevet faldende institutionskvalitet. I forbindelse med den nye genopretningspakke har medlemslandene vedtaget, at EU kan tilbageholde midler til lande, som ikke lever op til demokratiske værdier og retsstatsprincipper. Medlemslandene har dog mulighed for at appellere til EU-Domstolen, og mens domstolen behandler sagen, hvilket kan tage op til flere år, må EU ikke tilbageholde midlerne.

Danskerne bakker i høj grad op om, at EU skal sanktionere lande, som ikke lever op til EU’s demokratiske værdier. 84 pct. af danskerne mener, at EU ikke skal udbetale midler til medlemslande, som ikke lever op til de demokratiske værdier og 78 pct. af danskerne mener, at EU på sigt skal ekskludere medlemslande, som ikke lever op til EU’s demokratiske værdier.⁴

 

Noter