Stor samfundsøkonomisk gevinst ved øget brug af hjemmearbejde
Hvis alle lønmodtagere øger mængden af hjemmearbejde med, hvad der i gennemsnit svarer til én ekstra arbejdsdag om måneden, kan det medføre en stor samfundsøkonomisk gevinst. Gevinsten kommer blandt andet fra sparet transporttid, mindre transportomkostninger, mindre trængsel og mindre forurening. Mere hjemmearbejde vil samtidig øge arbejdsudbuddet og BNP.
I begyndelsen af coronakrisen var mange danskere nødsaget til at arbejde hjemmefra. Nu er danskerne igen blevet opfordret til at arbejde hjemmefra i så høj grad som muligt for at minimere fysisk kontakt med andre personer og dermed mindske smitterisikoen. Det har været debatteret om omfanget af hjemmearbejde vil stige på den anden side af coronakrisen. I denne analyse viser vi, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at øge mængden af hjemmearbejde.
Vi beregner den samfundsøkonomiske effekt af øget hjemmearbejde på baggrund af sparet transporttid, mindre kørselsomkostninger og afledte effekter på arbejdsudbuddet. Vi inddrager også eksterne effekter som fx mindsket trængsel, mindre luftforurening og færre trafikuheld.
Én eller fem hjemmearbejdsdage hver anden uge
Vi regner på to scenarier for en stigning i mængden af hjemmearbejde. I scenarie 1 øges omfanget af hjemmearbejde i gennemsnit med én arbejdsdag hver anden uge for lønmodtagere, som har mulighed for at arbejde hjemmefra. Det afspejler lønmodtagernes forventninger til omfanget af hjemmearbejde efter coronakrisen og er dermed et realistisk bud på, hvordan omfanget af hjemmearbejde kan udvikle sig. Scenarie 1 svarer til, at alle danske lønmodtagere i gennemsnit har én hjemmearbejdsdag mere om måneden. I scenarie 2 øges mængden af hjemmearbejde med fem arbejdsdage hver anden uge. Det svarer til, at det tekniske potentiale for hjemmearbejde udnyttes fuldt ud og vil derfor kræve en betydelig omvæltning af arbejdslivet for mange lønmodtagere.
I scenarie 1 vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst være i størrelsesordenen 4,2 mia. kr. Gevinsten skyldes primært de tidsbesparelser, der opstår som følge af mindre transporttid, og sparede transportomkostninger. BNP og arbejdsudbud vil stige med 1,7 mia. kr., og hvad der svarer til 2.200 fuldtidspersoner i dette scenarie.
I scenarie 2 opgør vi den samfundsøkonomiske effekt til 20,8 mia. kr., og effekterne på hhv. BNP og arbejdsudbud til 8,7 mia. kr. og hvad der svarer til 11.000 fuldtidspersoner. Scenarie 2 anser vi ikke for at være et realistisk scenarie, da alle lønmodtagere skal arbejde så meget hjemmefra som teknisk muligt. Men scenariet sætter en øvre grænse for de samfundsøkonomiske gevinster ved hjemmearbejde.
I beregningerne er der en lang række af effekter, som vi ikke tager højde for. Det er fx omkostningsbesparelser i erhvervslivet, produktivitetseffekter hos den enkelte medarbejder og øget social isolation. Resultaterne er derfor forbundet med en betydelig usikkerhed og skal betragtes som skøn. Resultaterne giver dog en klar indikation af, at mere hjemmearbejde vil være en samfundsøkonomisk gevinst.