Indlægget blev bragt på Berlingske.dk onsdag den 18. marts 2020.
Kraka og Deloitte foreslår derfor følgende hjælpepakke:
Staten optager et stort lån på eksempelvis 300 mia. kr., som placeres i en hjælpefond, der dækker tab for hårdt ramte virksomheder. Et beløb på 300 mia. kr. er tilstrækkeligt til at dække hele den private sektors værdiskabelse i godt to måneder. Så stort bliver tabet næppe, men dels kan epidemien meget vel trække længere ud end to måneder – hele sundhedsindsatsen handler om at strække epidemien ud for at undgå en for høj spidsbelastning – dels er det at afsætte beløbet ikke det samme som at bruge det. Formålet med fonden er ikke kun at hjælpe virksomhederne, det er også at skabe økonomisk tillid, så der ikke hersker tvivl om, at fonden er stor nok til, at den kan løfte opgaven, “whatever it takes”.
Der er behov for akut økonomisk krisehjælp: Der skal meget hurtigt skabes tillid til, at den nødvendige hjælp vil komme, og støtten skal nå ud i virksomhederne hurtigt. Processen må ikke forsinkes af bureaukrati. Systemet kan derfor ikke blive perfekt.
Vi foreslår, at virksomheder for den periode, hvor samfundet er lagt ned af epidemien, kan få udbetalt fx 90 pct. af deres nedgang i værditilvæksten, som overstiger en vis bagatelgrænse, når man sammenligner med den tilsvarende periode i 2019, forudsat at virksomhederne ikke afskediger medarbejdere.
Udbetalingerne bør ske på baggrund af ændringer i virksomhedernes momsindberetninger opgjort på kvartalsbasis. Hvis en virksomhed har haft en nedgang i omsætning og meromsætning (baseret på momsindberetningerne) fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 på mere end fx 20 pct., så får den udbetalt fx 90 pct. af den del af nedgangen, der ligger over de 20 pct. En evt. lønkompensation, virksomheden modtager, trækkes fra i den beregnede kompensation. Det betyder fx, at en virksomhed, der mister alle sine indtægter i et kvartal, vil blive kompenseret for 0,9*0,8 = 72 pct. af sit tab.
For første kvartal 2020 bør en mindre nedgang i værditilvæksten, fx 10 pct., udløse kompensation, fordi coronaforanstaltningerne først for alvor har været sat ind fra marts måned. For at undgå overdrevne vareindkøb bør der i opgørelsen af grundlaget for kompensationen højst kunne fratrækkes moms svarende til momsen fratrukket i samme periode i 2019. På den måde vil de nødstedte virksomheder kunne få hurtig hjælp.
Modellen er ikke perfekt: Nogle virksomheder vil forsøge at snyde sig til uberettigede midler. Andre virksomheder vil få for lidt eller for meget kompensation, fordi momsgrundlaget er påvirket af andre faktorer end epidemien. Der må laves særordninger for virksomheder, der ikke betaler moms, og for nye virksomheder, der ikke indberettede moms i 2019. Og for nogle virksomheder vil man skulle håndtere, at kontering af større investeringer kan skabe problemer. Men vi vurderer, at modellen er den mindst ringe.
Resultatet vil være en betragtelig offentlig gældsætning, men her reddes vi af de aktuelt meget lave renter. Lånefinansiering med en rente på omkring 1 pct. af en forøget offentlig gældsætning på 300 mia. kr. vil betyde en permanent ekstra årlig statslig udgift på 3 mia. kr. for at forrente gælden. Da de danske statsfinanser er særdeles stærke, vurderer vi, at en forøget gældsætning i den størrelsesorden ikke vil skabe usikkerhed om den danske stats kreditværdighed, men vigtigst: Alternativet – et dybt og potentielt langvarigt økonomisk tilbageslag – vil være langt værre for både de offentlige finanser og for de danske virksomheder og forbrugere.
