Fuld damp på jobcentrenes arbejde

Indlægget blev bragt i finans.dk onsdag den 20. maj 2020.

Da coronakrisen ramte Danmark tilbage i marts og antallet af ledige steg, var regeringen hurtig til at slække på kravene til de ledige. Tælleren for dagpenge og sygedagpenge er sat i bero, ligesom virksomhedernes betaling af de første ledighedsdage er suspenderet frem til juni. Det var en fornuftig reaktion i lyset af de pludselige og omfattende begrænsninger på arbejdsmarkedet.

Samtidig blev den aktive beskæftigelsesindsats allerede den 12. marts suspenderet og jobcentrenes aktiviteter stærkt nedjusteret. Blandt andet blev det gjort frivilligt for ledige at deltage i samtaler og tilbud. Det kan have været forsvarligt for at mindske smittespredningen i første del af krisen. Men nu bør der sættes fuld fart i den aktive arbejdsmarkedspolitik igen. Skolerne åbner i større grad og arbejdspladser åbner op for nogle vante rutiner igen, så den aktive beskæftigelsesindsats bør også være på sin plads.

Den aktive beskæftigelsesindsats er en af hjørnestene i den danske arbejdsmarkedsmodel. Den danske velfærdsstat kræver en høj beskæftigelse for at finansiere den offentlige sektor og indkomstoverførsler. Her er den aktive indsats vigtig for at opkvalificere, vejlede og motivere de ledige i deres jobsøgning.

Men, vil nogen måske sige, giver det mening med en beskæftigelsesrettet indsats i en økonomisk krise? Ja, jobbene hænger ikke så lavt på træerne som tidligere. Men jobmarkedet er langt fra gået i stå. Det er netop i denne situation, at jobcentrene skal vise deres værd og hjælpe de ledige med vejledning, uddannelse og ideer til at udbrede jobsøgningen både geografisk og branchemæssigt. Den nuværende krise er altså det værst tænkelige tidspunkt at suspendere jobcentrenes vigtige arbejde.

De nyledige, der er afskediget i forbindelse med coronakrisen, er som udgangspunkt ikke langt fra arbejdsmarkedet. Hurtige indsatser med hjælp til CV-udformning, jobsøgning osv. er derfor afgørende. Det kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, så de undgår længere ledighed og de negative effekter af det. Faktisk tyder analyser fra finanskrisen på at samtaler og vejledning kan hjælpe de ledige med at afklare deres muligheder på jobmarkedet også i en lavkonjunktur.

Indsatsen i jobcentrene er heller ikke kun afgørende for de borgere, der er blevet ledige i forbindelse med corona-krisen. Ved start af krisen var der allerede over 150.000 arbejdsmarkedsparate ledige. Også denne gruppe har brug for jobcentrene. Her er det vigtigt at forebygge langvarig ledighed, der i sig selv kan reducere senere jobmuligheder.

Af denne grund er det særligt vigtigt at de ressourcesvage ledige ikke taber forbindelsen til arbejdsmarkedet. Regeringen bør derfor snarest genåbne jobcentrene og sætte fuld skrue på den aktive beskæftigelsesindsats, så der ikke er en generation af ledige, der bliver efterladt på perronen.

I disse tider kan det så være, at ledige skal mødes via Skype, Zoom eller andre tekniske løsninger, der er blevet hvermandseje i corona-tiden. Men der er ikke tid til eksperimenter med færre krav til de ledige, som Kommunernes Landsforening for et par uger siden foreslog. Gentagne analyser har vist, at hurtige indsatser og samtaler er effektive til at hjælpe ledige tilbage i arbejde.  

Samtidig bør regeringen og kommunerne have øje for den øgede belastning af jobcentrene med flere ledige og derfor sikre tilstrækkelig med ressourcer til sagsbehandling. Samtidig skal alle parter også huske at nedgradere ressourcerne igen efterfølgende i takt med et faldende antal ledige ved det kommende opsving. Men det vigtigste er foreløbigt at få sat fuld gang i jobcentrenes arbejde igen!