Danmark - det syge barn i sengen?

Regeringen vil falde, hvis den ikke tænker nye tanker om jobskabelse inden valget. 

REGERINGEN er med sin stramme finanspolitik stærkt fokuseret på at holde orden i pengesagerne. Og med god grund. Løber økonomien løbsk med stigende underskud på de offentlige finanser, kan det true troen på dansk økonomi, og rentestigninger venter i så fald på os forude. Eller gør de? Økonomer verden over skændes i disse år voldsomt om, hvorvidt vejen ud af krisen handler om at sætte gang i hjulene eller om at vise mådehold. Så langt har de, der taler for det sidste, vel haft en vis overhånd i debatten, givet at eksempelvis Danmark faktisk har brugt en del penge på at sætte gang i hjulene.

Uden det store held. Arbejdsløsheden er uforandret, og vækstudsigterne er ringe. Så langt har de, der taler for mådehold, altid kunnet slå enhver diskussion ihjel med anklager om, at såfremt der sættes yderligere gang i hjulene, er det forbundet med økonomisk uansvarlighed. Og hvem vil være økonomisk uansvarlig i en finanskrise? Men der er grund til bekymring omkring regeringens økonomiske strategi. Af to grunde.

For det første er der nu ganske tydelige tegn på, at det går fremad uden for Europa. Mest centralt: USA er på vej frem igen. Wall Streets banker er kommet på benene langt hurtigere end den europæiske banksektor, og lån flyder igen i en lind strøm til amerikanske virksomheder. Europa er således omringet af verdensdele, som bare rykker. USA, Sydamerika ( især Brasilien) og Østen med Kina m. fl. Og vi står bomstille. Særlig tankevækkende er dette, fordi vi nu er fem år inde i krisen - og altså uden andet end ' håbet' at holde os til.

Danske virksomheder er efter kriseårene trimmede og skåret ind til benet. Der er ikke mere at hente fra at skære omkostninger. Danske lønmodtagere har forhandlet overenskomster, som ligger i den lave ende. Topskatten er sænket gennem mange år, så det skulle kunne betale sig at arbejde. Vi fortæller hinanden, at det er Sydeuropa, som holder os nede.

Måske, men fraværet af solide væksttegn, imens resten af verden begynder at snurre, er dybt bekymrende. Og politisk stærkt alarmerende. Gør regeringen det rigtige? Hvilket bringer os til næste grund - Japan. Japan er landet, som havde Kinas rolle, dengang denne skribent gik på universitet i 80' erne. Alle studerede det japanske mirakel. Deres flid, deres måde at driver virksomheder på. Japan har været på toppen indtil for 20 år siden. I 20 lange år har verdens nuværende tredjestørste økonomi (Kina overhalede i 2010) været i den samme tilstand som Danmark, eller værre. Selv om der er meget langt fra Japan til Danmark, er det tankevækkende, at et topmoderne og verdensøkonomisk ledende land kan køre elendigt i tyve år.

LIGE SÅ tankevækkende - jævnfør ugens udgave af The Economist' - er det, at Japan nu, med den nye regeringschef, Shinzo Abe, i spidsen, sætter manisk gang i hjulene. Alt det, vi her på egnen anser for uansvarligt, kører den nye statsleder over scenen i Japan. Ikke mindst vil Japans enorme gæld på 240 procent af bnp (vi har til sammenligning godt 40 procent) få enhver vestlig økonom til at mistænke ham for at være mentalt udfordret. Men Shinzo Abe kører på. Japan har over de tyve år haft mange forventninger om bedre tider. Går det denne gang? Så langt er det japanske aktiemarked vokset med 55 procent på 5 måneder, forbrugerne er begyndt at bruge penge igen, og Shinzo Abe er mere populær end nogensinde. Modsat Thorning-Schmidt i Danmark.

Det er svært at tale aggressivt for at kopiere den japanske økonomiske politik 1: 1 i Danmark. Men at vi skal følge med det japanske eksperiment, synes hævet over enhver tvivl. Regeringen - og oppositionen - forstår nu, at nedture af tyve års varighed rent faktisk findes. Valget nærmer sig. Det nuværende fokus på jobskabelse fra både regering og opposition har så langt ikke imponeret. Vi hænger fast. Går nærmest baglæns.

Er der ved at gå ' Japan før Shinzo Abe' i den? Regeringens reformdagsorden er brugt op. Ikke mere ' reformamok'. Når valget nærmer sig, og økonomien fortsat ligger fladt, kan det være, at debatten om at sætte yderligere gang i hjulene blusser op? Løkke er nødt til at præsentere en plan, der kan få gang i de danske virksomheder, hvis han vil fremstå som et troværdigt alternativ til regeringen. Regeringen vil falde, hvis den ikke tænker nye tanker om jobskabelse inden valget. Det haster, hvis ikke Danmark gennem de næste mange år skal indtage rollen som det syge barn i sengen, imens de andre børn spiller bold på legepladsen.

Der er grund til bekymring omkring regeringens økonomiske strategi.