Videre til indhold
  • Analyse
  • Debatindlæg
  • Small Great Nation
  • Corona
  • Finanskrisekommissionen
  • Øvrigt
  • Ydelser
  • Nyheder
  • Analyser & Projekter

    Analyser & Projekter

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
    • Klima & Miljø
    • Arbejdsmarked & Uddannelse
    • Globalisering & Sammenhængskraft
    • Vækst, Erhverv og Offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
    • Small Great Nation
  • SGN
  • Om os
  • Kontakt
Analyse, Nyheder

12. november 2026

Danmarks første uafhængige sikkerheds- og forsvarspolitiske tænketank etableres i Fonden Kraka

I de sidste 15 år har Fonden Kraka haft fokus på dansk økonomi med produktion og formidling af fagøkonomisk viden af høj kvalitet og med relevans for den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark. Men fremover handler det om sikkerheds- og forsvarspolitik, og hvordan vi stiller Kongeriget bedst muligt i en geopolitisk foranderlig verden.

Del
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky X-twitter

Danmark er et af verdens mest privilegerede, stabile og trygge samfund. Men med den tiltagende globale stormagtsrivalisering og det generelt skærpede geopolitiske og geoøkonomiske magtspil kan vi være på vej ind i nogle af de mest turbulente år siden 2. verdenskrig. Ukrainekrigen vil – selv om kampene bliver indstillet – fortsat præge Europas sikkerhedsorden. Kinas voksende globale indflydelse skærper rivaliseringen om økonomisk og teknologisk magt med USA, som samtidig flytter sin opmærksomhed væk fra Europa på en måde, der er egnet til at skabe usikkerhed om USA’s traditionelle rolle som sikkerhedsgarant.

Det er afgørende, at Kongeriget Danmark, erhvervslivet og civilsamfundet skal kunne navigere i denne nye virkelighed. Det kræver viden, uafhængige analyser, klare prioriteringer, og at der sættes retning, så politikere og erhvervsledere kan træffe velunderbyggede beslutninger og sikre Kongerigets interesser og handlefrihed. Samtidig skal offentligheden inddrages i samtalen om de nationale interesser og de valg, der former vores sikkerhed og fremtid. En oplyst og stærk offentlig samtale kan styrke den demokratiske forankring af beslutningerne og Kongerigets sammenhængskraft.

Det vil Fonden Kraka, med etableringen af den nye tænketank, være med til. Fondens overordnede formål er at bidrage til at sikre det danske velfærdssamfund på lang sigt. I en verden præget af øget geopolitisk rivalisering og nye sikkerhedstrusler handler det også om evnen til at beskytte vores samfund, vores interesser og vores handlefrihed. Copenhagen Geopolitics skal styrke dette arbejde gennem analyser, viden og en stærk offentlig debat om Danmarks og Kongerigets sikkerhed, forsvar og strategiske muligheder.

Direktøren for den nye tænketank er Lars Findsen. Han er tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.

”Vi skal selvsagt forstå, hvad der er under forandring. Men det er lige så afgørende at afklare, hvad vi selv vil, og hvor vi kan gøre en forskel – for os selv, vores interesser og verden. Vi er en lille demokratisk stat med en åben økonomi, der har gjort os rige. Vi skal derfor hele tiden prioritere, men også afbalancere vores forhold til omverdenen, så vi ikke mister blikket for vores egne interesser. Det handler om at bevare vores handlefrihed og den demokratiske sammenhængskraft og dermed sikre mulighederne for at forme vores egen fremtid,” siger Lars Findsen.

Copenhagen Geopolitics vil fremover stå som afsender på dette nyhedsbrev. Vi ser frem til fortsat at dele analyser, perspektiver og ny viden – nu om de geopolitiske forskydninger, der former Danmarks og Kongerigets sikkerhed, interesser og handlemuligheder. Vi håber, at I vil følge med i vores arbejde og være med i samtalen om, hvordan Danmark bedst ruster sig til en ny verdensorden, hvor de internationale spilleregler er under forandring, og hvor nye udfordringer og muligheder stiller krav til vores evne til at tænke strategisk og handle langsigtet.

Det er muligt at læse mere om Copenhagen Geopolitics, arbejdet og kommende aktiviteter på: www.copenhagengeopolitics.dk.

Udarbejdet af
Loading...
Louise Toft Rigas
Kommunikations-konsulent
lon@kraka.dk
+4530233127

Få ny viden direkte i din indbakke

Generelt
  • Fonden Kraka
  • Rigensgade 11, 3.
  • 1316 København K
  • CVR: 33848099

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Navigation
  • Aktuelt
  • Analyser
  • Redegørelse for god Fondsledelse
  • Kontakt
Kontakt
  • kontakt@kraka.dk

© 2026 Kraka – CVR: 33848099

Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Main Menu
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky