Analysen er anvendt i Berlingske d. 28. november 2017.
Hovedkonklusioner
- Væksten i Danmarks nationalindkomst per arbejdstime, som er det bedste mål for Danmarks samlede mulighed for at forbruge og investere på længere sigt, har over en længere årrække været på niveau med væksten i de lande vi normalt sammenligner os med, såsom Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og USA.
- Niveauet for Danmarks nationalindkomst per arbejdstime har fulgt niveauet for de fleste øvrige lande. Holland og til dels Belgien skiller sig dog ud ved over en længere årrække at have et markant højere niveau for nationalindkomst per arbejdstime, mens Storbritannien har et markant lavere niveau end de øvrige lande. Årsagen til Hollands og Belgiens højere niveau er en højere mængdemæssig timeproduktivitet.
- Væksten i Danmarks mængdemæssige timeproduktivitet har i løbet af de sidste ca. 20 år ligget markant under væksten i 1970’erne, 1980’erne og starten af 1990’erne. Afdæmpningen af produktivitetsvæksten ser ud til at være en generel tendens for de analyserede lande, om end den er sket et årti senere for USA og Sverige. Dermed har væksten i Danmarks timeproduktivitet siden 1998 været i den lave ende og væsentligt under væksten i den svenske og amerikanske timeproduktivitet. Den amerikanske produktivitetsvækst er dog aftaget markant siden 2010, hvorfor en række europæiske lande, herunder Danmark, haler ind på USA. Danmark ser dermed ikke længere ud til at have et produktivitetsproblem ift. USA.
