Indlægget er bragt i Berlingske d. 16. juli 2019
Danmark har fået ny regering og snart starter finanslovsforhandlingerne. Det er derfor værd at se på, hvordan det egentlig står til med velfærden i Danmark. Vores samlede udgifter til offentlig sektor er på 51 procent af BNP – eller 1144 mia. kr. – hvilket placerer Danmark som det OECD-land med de fjerde største udgifter til den offentlige sektor. Stiller vi skarpt på den samlede andel af udgifter til offentlig service som andel af BNP, indtager Danmark en anden plads i OECD. Der bliver således brugt rigtig mange kroner på velfærd i Danmark sammenlignet med andre lande, og den offentlig sektor er da også en vigtig grundstamme i vores velfungerende samfund. Det er samtidig et udtryk for, at det offentlige varetager kerneydelser som uddannelse og sundhed, hvor andre lande af politiske eller økonomiske årsager har valgt en anden model.
En ny undersøgelse i Small Great Nation-initiativet viser, at tilliden til den offentlige service er faldende. Vi har spurgt 2000 danskerne om deres holdning til velfærdsstatens evne til at tage vare på dem, hvis de har brug for hjælp, og kun 16 procent har høj tillid til velfærdsstaten mens 40 procent har lav eller meget lav tillid. Samtidig svarer et stort flertal, at de har lavere eller meget lavere tillid til velfærdsstaten i dag end for 10 år siden, og ser vi fremad, forventer 64 procent at have endnu lavere tillid til velfærdsstaten om 10 år. Samlet set har danskerne altså en opfattelse af, at velfærdsstaten er under pres, at der både er tale om forringelser i dag, og når de ser fremad.
Danskerne prioriterer sundhed og uddannelse
De vigtigste områder, hvor kvaliteten spiller ind er på kerneområderne sundhed, folkeskolen, børnehaver og vuggestuer, ældrepleje samt politi og retsvæsen. Der er da også en klar sammenhæng mellem de adspurgtes negative syn på velfærdsstatens udvikling og deres opfattelse af kerneområderne. Vurderingen af kvaliteten er således faldet på alle fem områder, hvor særligt ældrepleje og børnepasning får kritik. Dette bør bekymre.
Det går virkeligt godt for Danmark i disse år, og hele verden ser til den danske velfærdsmodel for inspiration. Med beundring. Så hvorfor er tilliden så lav? Analysen rejser flere spørgsmål end svar.
Skal de offentlige udgifter fortsat vokse hurtigere, når vi allerede har et højt forbrug? Stiger vores forventninger til service fra eksempelvis sundhedsvæsenet i takt med, at der kommer flere muligheder for behandling? Og kan vi højne kvaliteten uden at øge omkostningerne?
Der er ikke umiddelbart en logisk sammenhæng mellem højt forbrug og lav tillid fra danskerne. Når der anvendes 1.144 milliarder kroner til servicering af os alle, kan vi måske godt tillade os at stille visse krav til kvalitet og effektivitet? Alternativt, skal vi sænke forventningerne til, hvad vi får for kronerne?
Hvor skal pengene komme fra?
Den offentlige sektor har udgjort en konstant andel af vores økonomi siden opbygningen tog fart i 1960’erne, og vi skal bibeholde styrkerne i velfærdsmodellen, så vi fortsat har et stærkt velfærdssamfund om både 10, 20 og 30 år. Men selv om vi bruger en meget stor andel af BNP på offentlige ydelser, er vi desværre lige vidt, hvis servicen opleves som mindre god. Det svækker lysten til at betale skat og dermed potentielt den samfundsmodel vi kender, hvor lighed og omfordeling sikrer det stabile samfund, som også udlandet i et stort omfang har fået øjnene op for – ikke mindst i en tid med tiltagende ustabilitet i andre europæiske lande.
Så hvor skal pengene komme fra? En stor del af statens indtægter stammer direkte eller indirekte fra danske arbejdspladser og deres lønmodtagere. Der bliver investereret milliarder i nye produkter og services på tværs af dansk erhvervsliv, bl.a. med afsæt i og samarbejde med de dygtige danske læreanstalter.
Vi er ikke sikre på, at alene flere penge til det offentlige er løsningen på udfordringerne. Men det betyder ikke, at vi kan undlade et politisk fokus på, hvorfra og hvordan pengene tilvejebringes samtidig med, at vi i fællesskab analyserer os tættere på, hvilke veje der kan hæve kvaliteten af den offentlige service, så flere danskere oplever, at netop de også bliver tilgodeset. Vi tror på, at vi med afsæt i en stærk samfundskontrakt og dialog mellem parterne kan finde løftestænger, der gør ”kagen større” således vi kan udvikle tilliden, sammenhængskraften og den danske model.
