I lighed med mange andre lande har Danmark gennem de seneste 20 år oplevet en intensiveret globalisering i form af stigende konkurrence fra importerede varer, udflytning af arbejdspladser til andre lande, større tilstrømning af mennesker og arbejdskraft udefra og øget automatisering, men også bedre afsætningsmuligheder og billigere varer i butikkerne.
Samtidig er der i Danmark gennemført omfattende strukturreformer med senere tilbagetrækning, kortere dagpengeperiode, begrænsninger af kontanthjælp og førtidspension mv. Disse udviklinger har indebåret visse fordele for danskerne, en del er også blevet negativt påvirket fx ved at have mistet deres job.
Nogle er anfægtede i det, at de føler, at de har fået en unfair andel af den økonomiske udvikling. Nogle oplever, at tilstrømningen af flygtninge gør Danmark til et værre sted at bo. Men hvem er disse mennesker? Og er de globaliseringsramte også dem, der føler sig anfægtet? Dette har vi i det følgende undersøgt vha. af en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Epinion for Kraka-Deloitte.
- 8 pct. af danskerne føler, at de har fået en meget unfair andel af den økonomiske fremgang i Danmark siden år 2000. Denne gruppe kalder vi ”de økonomisk anfægtede”. Flere blandt de økonomisk anfægtede er uden for arbejdsmarkedet end for befolkningen generelt og de økonomisk anfægtede arbejder oftere end andre danskere inden for social- og sundhedsvæsenet. De stemmer i højere grad på Enhedslisten og i lavere grad på Venstre end danskere generelt. De økonomisk anfægtede afviger derudover fra befolkningen som helhed ift. deres holdning til de seneste års arbejdsmarkedsreformer, som er signifikant mere negativ end for befolkningen som helhed.
- 12 pct. af danskerne mener, at folk, der får asyl og familiesammenføring i Danmark, gør Danmark til et meget værre sted at bo. Denne gruppe kalder vi de ”værdipolitisk anfægtede”. Disse personer har nogenlunde samme erhvervstilknytning og branchefordeling som befolkningen som helhed. Deres overordnede holdning til indvandring er, som forventet, signifikant mere negativ ift. alle aspekter af indvandring end befolkningen som helhed – og markant flere af dem stemmer på Dansk Folkeparti.
- 18 pct. af danskerne mener selv, at de er blevet arbejdsløse pga. automatisering, indvandring eller outsourcing inden for de seneste 10 år. Denne gruppe kalder vi de ”globaliseringsramte”. Denne gruppe afviger på mange punkter ikke fra befolkningen som helhed, men består i højere grad af mænd, stemmer i højere grad på Dansk Folkeparti, har i lavere grad en lang videregående uddannelse og er under 35 år.
- Sandsynligheden for at være anfægtet er større for personer, der mener, at de er blevet arbejdsløse pga. globaliseringen. Konkret er sandsynligheden for at være økonomisk anfægtet 10 pct. for de globaliseringsramte, når der er kontrolleret for forskel i baggrundskarakteristika – mod godt 6 pct. for resten af befolkningen. Tilsvarende er sandsynligheden for at være værdipolitisk anfægtet 17 pct. for de globaliseringsramte og godt 10 pct. for resten af befolkningen.
- Begge grupper af anfægtede og de globaliseringsramte er herudover signifikant mere EU-skeptiske end danskerne som helhed. Samlet set ville kun 33 pct. af alle danskerne stemme for, at Danmark skulle forlade EU, mens denne andel blandt de økonomisk og værdipolitisk anfægtede ligger på hhv. 59 og 69 pct. og 41 pct. af de globaliseringsramte.