I forbindelse med sygeplejerskestrejken sidste år, nedsatte regeringen den såkaldte lønstrukturkomité, der skulle undersøge løndannelsen i det offentlige. En del af komitéens opdrag var at udarbejde en grundig analyse af, om nutidens lønninger er en konsekvens af, hvordan forskellige faggrupper blev indplaceret i tjenestemandsreformen i 1969. Vi har taget forskud på en sådan opgørelse ved at undersøge, hvordan forskellige faggruppers lønninger har udviklet sig relativt til resten af befolkningen siden 1980, hvor vi har data fra.
Opgørelsen er lavet ved at sammenligne den generelle indkomstfordeling i et givet år med medianlønnen for forskellige faggrupper, defineret ud fra deres højeste fuldførte uddannelse. Medianlønnen for hver faggruppe er opgjort blandt alle, som har den relevante uddannelse (uanset hvornår de har færdiggjort uddannelse) og som er i beskæftigelse i det givne år (uanset hvad de er beskæftigede med og om de er privat- eller offentligt ansatte). Når vi alene afgrænser faggrupperne på baggrund af uddannelse frem for eksempelvis arbejdsstilling, branche eller sektor, er det et hensyn til at have en opgørelse, der er konsistent tilbage til 1980. Der er dog ikke noget der tyder på, at udviklingen er forskellig for offentligt ansatte end for faggrupperne som helhed.
De offentligt ansatte sygeplejerskerne blev med tjenestemandsreformen i 1969 indplaceret lavere end fx lærerne. Deres faglige organisation argumenterer for, at sygeplejerskernes løn i det offentlige fortsat afspejler den indplacering. Ser man på lønudviklingen fra 1980 til 2020 for alle sygeplejersker, tyder det på, at der kan være noget om snakken. Således lå lærerne højt i indkomstfordelingen i 1980, mens sygeplejerskerne lå omkring midten, jf. figur 1. Over tid er forskellene blevet betydeligt mindre, men ikke forsvundet helt. Således ligger lærerne stadig ca. 10 point højere i indkomstfordelingen end sygeplejerskerne.
Det omvendte billede tegner sig for jordemødrene. I 1980 lå de en smule højere end lærerne, men i perioden fra 1980 til 2020, er de faldet stødt ned igennem indkomstfordelingen, så de i dag ligger meget tæt på medianindkomsten. Her har der altså været en markant negativ relativ lønudvikling, som ikke kan tilskrives tjenestemandreformen fra 1969.
Endelige fremgår det, at SOSU’erne tilsyneladende har haft et stort lønefterslæb. Således lå gruppen omkring 20 pct.-percentilen i 1992, hvor uddannelsen bliver oprettet, og siden da er gruppen af SOSU’er kravlet op i indkomstfordelingen, så de i dag ligger omkring 40 pct.-percentilen.
Opgørelsen tyder altså på, at de seneste 40 års lønudvikling særligt er gået ud over jordemødrene, der er gået fra at være højtlønnede til at ligge omkring gennemsnittet. Analysen tager dog ikke højde for eventuelle ændringer i gruppernes sammensætning ift. fx uddannelse, alder og erfaring, hvilket er et vigtigt forbehold. Eksempelvis kan den store stigning i SOSU’ernes placering i indkomstfordelingen bl.a. skyldes en opbygning af erfaring i bestanden af SOSU’er, som i gennemsnit er blevet 15 år ældre i perioden fra 1980 til 2020. En vurdering af hvad der er en rimelig aflønning for forskellige faggrupper bør inddrage sådanne hensyn.
