- Elever med ressourcesvage forældre klarer sig generelt dårligere i uddannelsessystemet end andre elever. En af årsagerne er mangel på forældreressourcer, som kan begrænse en elevs muligheder for at udnytte sit fulde potentiale. Derudover går elever med ressourcesvage forældre ofte i skole med elever, der har samme baggrund, og de klarer sig af denne grund værre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet pga. negative klassekammerateffekter.
- Denne analyse påviser, at ud over ovenstående negative forhold for børn af ressourcesvage forældre er en vis tendens til, at de fagligt dygtigste lærere ikke ansættes på skoler, hvor disse børn er overrepræsenteret.
- Selv, hvis man sammenligner skoler med hhv. færrest og flest socioøkonomisk stærke elever, er forskellen i lærernes karaktergennemsnit på ca. 0,5 karakterpoint mellem disse skoler. Ifølge litteraturen på området kan denne forskel i lærernes gymnasiekarakter på 0,5 isoleret set højst føre til 0,1 karakterpoints højere eksamensgennemsnit for eleverne på skoler med en stærk socioøkonomisk sammensætning ift. skoler med en svag socioøkonomisk sammensætning. Dette er en begrænset effekt.
- Selvom effekten af forskellene i lærernes faglige forudsætninger isoleret set er lille, kan den bidrage til at forstærke forskelle i udbytte af skolegang mellem elever med forskellig socioøkonomisk baggrund. Der er altså ikke tale om, at de ressourcesvage elever begunstiges ved at få tildelt de fagligst stærkeste lærerkræfter.