Afkast på opsparing bør beskattes mindre skævt
Regeringen foreslår at hæve den højeste skattesats på aktieindkomst og kapitalindkomst. Men dette vil blot gøre en skæv beskatning af afkast på opsparing endnu mere skæv. Regeringen burde i stedet lave en reform af hele kapitalbeskatningen, hvor alt afkast på opsparing så vidt muligt beskattes med samme sats.
Regeringen foreslår at hæve den højeste skattesats på hhv. aktieindkomst fra 42 til 45 pct. og kapitalindkomst fra 42 pct. til 52 pct. Men dette vil blot gøre en skæv beskatning af afkast på opsparing endnu mere skæv. Regeringen burde i stedet lave en reform af hele kapitalbeskatningen, hvor alt afkast på opsparing så vidt muligt beskattes med samme sats. Og hvis man ønsker progression i kapitalbeskatningen, bør det være på de samlede aktiver.
De danske husholdningers afkast på aktier og renteindtægter er i dag beskattet hårdt sammenlignet med fx afkastet på ejerbolig og pension. Det betyder, at der i et samfundsmæssigt perspektiv investeres for meget i boliger og for lidt i aktier. Regeringens forslag vil øge spændet endnu mere mellem skattesatserne, og det er den forkerte retning at gå. En endnu mere skæv beskatning vil nemlig betyde, at en mindre del af husholdningernes opsparing placeres der, hvor afkastet før skat er størst. Det kan have negative virkninger på velstandsudviklingen i Danmark.
Der er næppe mange, der er uenige i, at det danske skattesystem er kompliceret. Det gælder i særdeleshed beskatning af husholdningers afkast på opsparing, hvor der er mange forskellige skattesatser afhængig af, hvad opsparingen er placeret i, og hvor stor opsparingen er.
Aktieindkomst og renteindtægter beskattes på nuværende tidspunkt nominelt med op til 42 pct. En ejerbolig beskattes fx – afhængig af, hvor højt et renteniveau man regner med – fra 2021 med 14,7 pct. for boligværdier op til 7,5 mio. kr. forudsat en rente på 3 pct. Et maleri, som giver ejeren daglig glæde, beskattes ikke, og listen fortsætter. Den lave boligbeskatning medvirker til, at størstedelen af danskernes formue er placeret i enten ejerbolig eller pensionsopsparing, mens en højere aktiebeskatning vil hæmme investeringer i danske virksomheder yderligere.
Der bør i stedet sigtes efter en mere ensartet beskatning. For det vil betyde, at det i højere grad er afkastet før skat, der er afgørende for, hvor opsparingen placeres. Det vil flytte en del af opsparingen fra pensioner og boliger til fri opsparing. Det vil øge væksten i Danmark, fordi afkastet på danskernes opsparing bliver større.
En måde regeringen kan gøre beskatningen mindre skæv, er ved at samle alt afkast på opsparing for en person og beskatte dette med én samlet skattesats. Det vil samtidig forenkle skattesystemet betydeligt, hvilket er et mål, alle kan være enige om. Det vil dog fortsat være administrativt svært – måske umuligt – at inkludere afkastet på privat salg af malerier og lignende, så den helt ideelle kapitalbeskatning kan næppe nås. Det vil stadig være muligt at indføre et progressivt element i den samlede skattesats, dvs. at man betaler en højere skattesats ved højere kapitalindtægter, så regeringens fordelingspolitiske målsætninger kan opfyldes.
Kapitalindkomster bør så vidt muligt beskattes ens, uanset hvor indkomsten kommer fra. Dette vigtige princip bør være udgangspunktet for en ambitiøs gentænkning af kapitalbeskatningen, mens initiativer såsom en højere aktieafkastskat, der gør beskatningen mere skæv bør lægges tilbage i skuffen.